Kommentar af 
Iben Krog

Iben Krog: Debatten om brakarealer handler om principper og værdier

Det spænder ben for den grønne omstilling og mætter færre munde, når landmænd skal braklægge fire procent af deres jord. I stedet bør det gøres til et princip, at Danmark tager ansvar for fremtiden, skriver Iben Krog (V).

Det er dumt, når politikere regulerer på, hvor meget erhvervet producerer, skriver Iben Krog.
Det er dumt, når politikere regulerer på, hvor meget erhvervet producerer, skriver Iben Krog.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Iben Krog
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU's krav om, at hver enkelt landmand i EU skal braklægge fire procent af sin jord til næste år, har fyldt rigtig meget i min hverdag de seneste måneder.

Jeg har talt om det ved spisebordet med min far. Jeg har talt med mine venner, der er yngre landmænd og har svært ved lige at forstå, at de ikke må skabe mad på fire procent af den jord, som de har brugt alle deres og bankens penge på at investere i.

Jeg har holdt oplæg om det for landmænd i kredsen. Og det har fyldt, hver gang jeg har åbnet lokalavisen, Effektivt Landbrug, Landbrugsavisen eller Altinget Fødevarer. Men jeg må nok også erkende, at jeg er lidt af en fødevarenørd, og når jeg taler med mine venner, der ikke er i landbruget, har de hørt nul om EU's braklægningskrav.

Og det ærgrer mig faktisk, at debatten om de fire procent brak ikke er nået til den almene befolkning, for jeg mener, at debatten handler om mere end de fire procent brak. Det handler om principper og værdier.

Ifølge planen skulle landbrugsarealet i EU begrænses med fire procent brak i 2023.

For mig at se har det hele tiden været hovedløst at tage effektiv landbrugsjord ud af drift, og det bliver kun mere hovedløst af, at de fire procent landbrugsjord ikke skal udtages med fokus på, hvor man kan bidrage mest til klimaet eller biodiversiteten – eksempelvis ved at udtage lavbundsjord eller at udtage landbrugsjord i forbindelse med eksisterende naturområder.

Nej, alle landmænd skal udtage fire procent af deres areal – og det gælder for eksempel også den gård, hvor jeg er vokset op, der ligger på Midtlolland, uden skyggen af lavbundsjorde, og hvor der til alle tider har været landbrug – simpelthen fordi jorden er som skabt til det.

Læs også

Heldigvis tog EU i forsommeren bestik af verdenssituationen og krigen i Ukraine og gav medlemslandene lov til ikke at udtage fire procent landbrugsjord midt i en fødevarekrise. Det var fødevareminister Rasmus Prehn (S) med på, hvis bare de fire procent jord så bruges til at producere planter direkte til mennesker. På den måde var der jo flertal med både opbakning fra Venstre, Konservative og Socialdemokratiet.

Men her oplevede vi desværre bagsiden af det brede forlig i Landbrugsaftalen, som vi alle – mig selv inklusiv – har hyldet. For ved at lade være med at udtage landbrugsjorden skulle alle partierne bag aftalen nemlig bakke op om det. Det betyder, at blandt andet SF og Enhedslisten skulle acceptere, at Danmark ikke skal udtage fire procent landbrugsjord, og det ville de ikke.

Enhedslisten og SF synes ikke, at det er skidt, når vi forklarer, at de fire procent brak gør, at vi kan producere mindre

Iben Krog (V)

Det ærgrer mig helt enormt, at de mest røde partier tror, at de bliver mere grønne ved at tvinge danske landmænd til ikke at dyrke mad på den landbrugsjord, hvor de har gjort det i hundredvis af år.

Landmænd, Landbrug & Fødevarer og mit eget parti råbte da også op ad de røde partiers beslutning. Vi sagde med udråbstegn, at udtagningen af dansk landbrugsjord gik udover de fattige. Vi skældte de røde partier ud og sagde, at vi i Danmark vil bidrage til at forværre fødevarekrisen, når vi eksporterer færre fødevarer.

Jeg er helt enig i de argumenter, som landbruget har fremført i debatten om de fire procent brak. Ja, jeg har endda selv sagt mange af argumenterne om, at det går udover verden, når vi producerer mindre. Jeg har også selv smilet, når vi i medierne har skrevet, at "fire procent brak er gak".

Men vi må jo bare sande, at vores argumentation og skæld ud på de røde ikke har hjulpet noget. Det, som vi siger, trænger ikke ind. Det er nemlig ikke et problem for Enhedslisten, at Danmark ikke kan eksportere lige så mange fødevarer til verden, for de har – for mig at se – en arrogant holdning om, at dansk miljø og natur ikke skal "lide under" at producere mad til verden.

Enhedslisten og SF synes ikke, at det er skidt, når vi forklarer, at de fire procent brak gør, at vi kan producere mindre, for de vil netop have en mindre landbrugsproduktion.

Sagt på en anden måde: Når vi skælder ud på de røde og siger, at deres beslutning om fire procent brak fører til, at vi kan mætte færre munde, er det i virkeligheden ros for dem – for de ønsker et Danmark, der producerer mindre.

Jeg tror derfor, at vi, der ønsker, at Danmark stadig skal have en stor produktion af fødevarer, skal begynde at tænke og tale på en anden måde. I stedet for at tale om, hvor mange munde vi kan mætte, skal vi tale om vores produktion af fødevarer som et princip og en værdi i sig selv.

Ved at producere fødevarer her i Danmark kan vi tage ansvar og skabe værdi ude i verden

Iben Krog (V)

Der er kun to ting, som vi kan vide os sikre på i fremtiden: Den ene er, at vi skal leve mere bæredygtigt. Den anden er, at vi stadig skal spise mad. Danmark har en forpligtelse til at bidrage til disse ting ved netop at bevare produktionen her i Danmark.

Det bør være vores værdi – både for røde og blå politikere – at tage ansvar for fremtiden ved at producere både mad og løsninger. Hvis vi ser på fødevareproduktionen på den måde, kan det aldrig nogensinde blive et mål i sig selv at mindske landbrugsproduktionen i Danmark, for det vil være direkte ansvarsfralæggelse.

Fødevareproduktionen i Danmark har altid forandret sig – både i forhold til, hvad vi producerer og hvor meget. Vi politikere bør alene sætte rammerne for produktionen – eksempelvis inden for miljø, klima og dyrevelfærd.

Politikeres tendens til at lave lovgivning om at tage fire procent af god landbrugsjord ud af drift eller at begynde at regulere på antallet af landbrugsdyr i Danmark er farlig og dum.

Det kan måske se fint ud på et skrivebord, men ude i virkeligheden spænder det ben for den grønne omstilling. Ved at producere fødevarer her i Danmark kan vi tage ansvar og skabe værdi ude i verden ved at gøre det på en endnu mere bæredygtig måde.

Det giver derfor mening, når politikere regulerer på, hvor meget erhvervet udleder, men det er dumt, når politikere regulerer på, hvor meget erhvervet producerer. Lad os gøre det til et princip, at Danmark tager ansvar for fremtiden. At de bredeste skuldre bærer, og at man tager ansvar for den plet, som man er født på.

Vi er nu engang født i Danmark. Et land, der har noget af verdens bedste landbrugsjord. Derfor bør det være en værdi for os alle at bidrage til verden med det, som vi kan. Og vi kan blandt andet bidrage med mad.

Lad det aldrig nogensinde igen blive et politisk mål at mindske det bidrag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Iben Krog

Public affairs-rådgiver med ansvar for fødevarer og landbrug, Rud Pedersen, medstifter af Tænketanken Frej, medlem af Madtanken under Madkulturen, bestyrelsesmedlem i Lollands Højskole, folketingskandidat (V)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2018)

0:000:00