VedvarendeEnergi: Kan den nye regering holde sine klimamål?

Gunnar Boye Olesen
Politisk koordinator, miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Det er positivt hvis regeringen vil stoppe tilbagerulningen af klimaindsatsen og i stedet vil arbejde ambitiøst for at opfylde klimamålsætningen i Paris-aftalen fra 2015, som regeringsgrundlaget indikerer.

Her er rosende omtale af målet om 40 procent drivhusgasreduktion i 2020, et mål om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030 og en erklæring om, at man vil påtage sig et ambitiøst mål uden for kvotesektoren som en del af EU's 2030-mål. Det skal bl.a. nås med udbygning af havvindmøller og flere varmepumper. De samlede tiltag vil blive lagt frem i 2017 i en klimaplan, blandt andet på baggrund af Klimarådets og Energikommissionens anbefalinger.

De konkrete målsætninger, der er beskrevet i regeringsgrundlaget er dog næppe nok til at Danmark yder sin rimelige andel af reduktionerne, der kræves for at nå regeringen og Parisaftalens klimamål. Regeringen har heller ikke endnu opdateret forudsætningerne for dens samfundsøkonomiske beregninger. De medregner således ikke at Parisaftalens (og dermed regeringens) klimamål nås.

Klimaplanen bør forholde sig til at udfase fossil energi i god tid inden 2050 og have mål om et klimaneutralt samfund i 2050. VedvarendeEnergi har i vores energivision fra 2014-2015 grundigt analyseret hvordan Danmark omkostningseffektivt kan køre på 100 pct. vedvarende energi allerede fra 2030.

Hvis målet om 50 procent vedvarende energi skal nås, kan regeringen fortsætte omstillingen af elproduktion og fjernvarme (tilsammen 42 procent af energiforbruget), eller for alvor tage fat på transporten (30 procent af energiforbruget). Hvis næsten al el og varme kommer fra vedvarende energi i 2030, kan målet nås, hvis det forudsættes at transportens udslip ikke øges.

Hvis Danmark skal yde sin rimelige andel af drivhusgasreduktionerne, skal vi udfase fossil energi i god tid inden 2050. Det vil kræve, at vi går hurtigere frem og omstiller til vedvarende energi langt tidligere, som vi har foreslået.

Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

Men omstilling til mere effektive transportløsninger og stigende anvendelse af vedvarende energi er en langsigtet proces, og hvis ikke der tages fat på den inden 2030, vil det være svært at nå målene både i 2030 og i 2050.

Et tavst regeringsgrundlag

Planerne i regeringsgrundlaget om nye motorveje og højere hastighedsgrænser samt det faldende ambitionsniveau omkring elektrificering af jernbanenettet trækker her i den forkerte retning.

Inspiration til dette kan måske hentes i den langsigtede norske transportplanlægning og politik for elektrisk transport, og fra transportforliget En Grøn Transportpolitik fra 2009, der også blev udarbejdet af en Løkke-regering.

Regeringen vil også påtage sig ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser uden for kvotesektoren. Her er udfordringen, at EU har foreslået et reduktionsmål på 39 procent for Danmark, og at 80 procent af udledningerne uden for kvotesektoren er fra landbrug og transport. Heldigvis for regeringen er en stor del af målet ved at blive nået, bl.a. ved omstilling af oliefyr.

Problemet er bare, at der ikke er ret mange flere oliefyr at omlægge. Derfor skal enten transporten eller landbruget i gang med at reducere. Vil en Venstre-ledet regering tvinge landbruget til at reducere? Vil de omstille transporten, f.eks. med elbiler, som Klimarådet har foreslået? Eller vil de alligevel ikke påtaget sig ambitiøse forpligtelser og i stedet søge smuthuller i EU-reglerne.

Der står flere steder, at regeringen ønsker mest muligt klima for pengene,men når det gælder vindkraft, omtales kun havmøller og ikke de billigere landmøller. Regeringsgrundlaget er totalt tavst omkring om rammevilkårerne for landmøller, når den nuværende ordning udløber i 2018. Hvis regeringen gennemfører regelændringer, der kan fremme lokalt støttede projekter, kan det give billig energi og støtte udvikling af lokalsamfundene omkring møllerne.

Gennemtvinges udbudsrunder, der favoriserer store investorer giver det i stedet lokale protester. Det billigste for os alle er at prioritere de lokale løsninger. At erstatte fossil energi med den samfundsøkonomisk billigste VE-energi er blandt de økonomiske muligheder i klimapolitikken til at sikre målene om en bæredygtig verden.

Hvis Danmark skal yde sin rimelige andel af drivhusgasreduktionerne, skal vi udfase fossil energi i god tid inden 2050. Det vil kræve, at vi går hurtigere frem og omstiller til vedvarende energi langt tidligere, som vi har foreslået.

Mon regeringens ambitioner rækker så langt...?

Rettelse kl. 08.52: Efter publiceringen har Vedvarende Energi ønsket at bytte flere passager i indlægget ud med nye formuleringer.