Industrien: Frustrerende at antibiotika-spørgsmål bliver politiseret

Af Margit Andreasen
Teknisk-regulatorisk chef, Veterinærmedicinsk Industriforening

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) oplever i disse dage et politisk stormvejr. Kritikere mener nemlig, at han har givet skiftende forklaringer på, hvilken faglig rådgivning han har modtaget fra forskere på DTU om brugen af antibiotikummet tetracyklin.

Drejebogen er klassisk og velkendt: Der bliver indkaldt til samråd og stillet stribevis af spørgsmål, fødevareordførerne undrer sig, taler med store bogstaver og det fyger med beskyldninger om, at Folketinget er blevet misledt - at der er givet misvisende oplysninger og så videre.

Hvor sagen ender, er svært at spå om. Men det står krystalklart, at proces-interessen fuldstændig har taget over i sagen. Det har foreløbig ført til, at ministeren – egenhændigt og meget pludseligt – har ændret holdning til et veterinær-teknisk forhold. 

Der er tale om omregningsfaktoren for brugen af tetracyklin, som ellers har været underkastet en offentlig høring, hvor alle implicerede har haft lejlighed til at forholde sig til udkastet til en bekendtgørelse fra Fødevarestyrelsen om brugen af antibiotika i svineproduktion.

Dybt frustrerende
Det er åbenlyst, at ministeren har følt sig presset, fordi en journalist fra DR ud af høringssvarene har kunnet læse, at Fødevarestyrelsen har lyttet til de faglige argumenter, der er blevet fremført fra blandt andet Landbrug & Fødevarer, Dyrlægeforeningen og Veterinærmedicinsk Industriforening. 

Det er åbenlyst, at ministeren har følt sig presset, fordi en journalist fra DR ud af høringssvarene har kunnet læse, at Fødevarestyrelsen har lyttet til de faglige argumenter, der er blevet fremført fra blandt andet Landbrug & Fødevarer, Dyrlægeforeningen og Veterinærmedicinsk Industriforening. 

Af Margit Andreasen Teknisk-regulatorisk chef, Veterinærmedicinsk Industriforening og Dyrlæge, Ph.D. i epidemiologi og immunologi

I den journalistiske udlægning hedder det, at styrelsen har ”bøjet af” for landbrugsinteresser. Det fremstilles med andre ord åbenlyst illegitimt at modtage faglige input fra organisationer, der beskæftiger sig professionelt med dyr og med behandling af dyr. 

Det er naturligvis dybt frustrerende at konstatere.

Ligeså frustrerende er det at konstatere, at et så vigtigt emne, som bekæmpelse af antibiotika-resistens, i den grad bliver politiseret. Og ikke mindst at veterinærfagligheden har så trange kår. 

For sagens substans, som er vigtig at få frem, er, at da Fødevarestyrelsen valgte at justere størrelsen på omregningsfaktoren for tetracyklin, var det – som styrelsen selv skriver i høringsnotatet – fordi der ikke er evidens for, hvor hurtigt forbruget af tetracyklin vil ændre sig som følge af faktorens størrelse.

De vigtigste begrundelser
På den baggrund har styrelsen altså valgt at lytte til en række veterinærfaglige begrundelser i høringsfasen. Og blot fordi disse begrundelser formentlig aldrig bliver en del af debatten, føler jeg trang til at fremlægge de vigtigste her, så det står frit for alle at efterprøve dem:

Valg af antibiotika og af mængder bør baseres på Fødevarestyrelsens evidensbaserede behandlingsvejledning, som er udarbejdet af faglige eksperter med det formål at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika og minimere negative konsekvenser for folkesundheden.

I vejledningen er de enkelte antibiotikagrupper beskrevet, så den mest effektive behandling kan vælges, samtidig med at der sker en faglig vægtning i forhold til risikoen for udvikling af resistens af human betydning.

Rigtig meget tyder på, at det er problematisk at foretage en ensidig totaludfasning af ét antibiotikum, når målet er at bekæmpe antibiotikaresistens i landbruget – og ikke kun MRSA. 

Ved at fjerne én type antibiotikum øger man nemlig resistenspresset på de alternative typer af antibiotika, der er tilbage til at behandle syge dyr. Selvom en fuldstændig udfasning af tetracyklin kan lyde intuitivt rigtigt og derfor tillokkende, kan konsekvensen paradoksalt nok blive længere behandlingstider, flere syge dyr og udvikling af uønskede resistensformer.

Håber på samarbejde fremadrettet
Vi anbefalede derfor i vores høringssvar, at tetracyklin ikke skulle justeres for hårdt, så der ville være mulighed for at monitorere, om denne kunne ske uden en negativ effekt på dyrevelfærd og resistensforekomst. 

Denne anbefaling er fuldt i tråd med MRSA-handlingsplanen, som ønsker, at udfasningen skal ske under hensyntagen til, at svineproducenten skal kunne opretholde en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig produktion, og at der ikke substitueres med værre alternativer.   

Endeligt er det bemærkelsesværdigt, at den forhøjede omregningsfaktor, som det nu er endt med, ikke finder nogen understøttelse hos Det Europæiske Medicinagentur. Tværtimod vurderer agenturet, at brugen af tetracyklin til behandling af produktionsdyr udgør en lav risiko for folkesundheden. 

Det fremgår af agenturets vejledning om konsekvenserne af brugen af antibiotika til dyr på menneskers og dyrs sundhed, som udgør en del af EU-Kommissionens handlingsplan mod antibiotikaresistens. EMA har heri rådet kommissionen til specifikt at sætte tetracyklin i kategori 1, som udgør de veterinært anvendte antibiotika med den laveste risiko for folkesundheden. 

Når alle disse argumenter er blevet overtrumfet i en politisk håndevending, burde det rejse nøglespørgsmål: Er vi tjente med denne måde at regulere på? Efter vores bedste opfattelse burde det ikke være sådan, at vi regulerer et så vigtigt område som antibiotika-resistens afhængigt af landbrugets øjeblikkelige image.