Bliv abonnent
Annonce
Peter Skaarup
svarer
Mette Frederiksen

Peter Skaarup (DD) spørger statsministeren, Mette Frederiksen, om de slettede SMS'er i minksagen.


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 28, Spørgsmål 2
Kan statsministeren redegøre for, om Statsministeriet i løbet af de seneste fire år har foretaget sig noget for at gøre Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ller Center for Cybersikkerhed (CFCS) opmærksom på, at FE i sin udtalelse på Forsvarsministeriets hjemmeside - fra den 7. december 2021 - i forbindelse med forsvarsministerens og justitsministerens deltagelse samme dag i et lukket samråd i Folketingets Granskningsudvalg om blandt andet politiets forsøg på genskabelse af sms-beskeder og mulighederne for at involvere blandt andet andre myndigheder herunder Center for Cybersikkerhed i forsøget på genskabelse, lagde forkerte faktiske forudsætninger til grund? Hvis nej, kan statsministeren da redegøre for, hvorfor Statsministeriet ikke har gjort Forsvarsministeriet, FE eller CFCS opmærksom på, at der fandtes en computer i Statsministeriet med en backup-fil fra en af de berørte mobiltelefoner?

Svar fra tirsdag den 13. januar 2026
”Kan statsministeren redegøre for, om Statsministeriet i løbet af de seneste fire år har foretaget sig noget for at gøre Forsvarsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ller Center for Cybersikkerhed (CFCS) opmærksom på, at FE i sin udtalelse på Forsvarsministeriets hjemmeside - fra den 7. december 2021 - i forbindelse med forsvarsministerens og justitsministerens deltagelse samme dag i et lukket samråd i Folketingets Granskningsudvalg om blandt andet politiets forsøg på genskabelse af sms-beskeder og mulighederne for at involvere blandt andet andre myndigheder herunder Center for Cybersikkerhed i forsøget på genskabelse, lagde forkerte faktiske forudsætninger til grund?

Hvis nej, kan statsministeren da redegøre for, hvorfor Statsministeriet ikke har gjort Forsvarsministeriet, FE eller CFCS opmærksom på, at der fandtes en computer i Statsministeriet med en backup-fil fra en af de berørte mobiltelefoner?” Svar:

Statsministeriet bemærker, at spørgsmålet hviler på en forkert præmis. Som det fremgår af Statsministeriets besvarelse af 26. november 2025 af spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, bekræfter det dokument, som Statsministeriet har oversendt til Folketinget, at der blev undersøgt computere.

-2Det kan i øvrigt oplyses for så vidt angår computeren Lenovo C1726409, at Statsministeriet den 7. september 2022 efter sædvanlig praksis returnerede den pågældende computer til Statens It. Statens It har oplyst, at computeren udgik af Statens Its beholdning den 26. maj 2023, hvorefter computeren efter sædvanlig praksis er afleveret til destruktion/genbrug hos Statens Its underleverandør. For så vidt angår Apple-computeren kan Statsministeriet oplyse, at ministeriet anskaffede sig denne den 18. marts 2016, idet det bemærkes, at der ikke var tale om en computer anskaffet igennem Statens It. Statsministeriet kan endvidere oplyse, at computeren den 9. august 2023 er blevet registreret med et defekt batteri, hvorefter computeren blev bortskaffet.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at ovennævnte oplysninger efter Statsministeriets vurdering er omfattet af retten til aktindsigt.

Statsministeriet kan endelig henvise til Justitsministeriets besvarelse af 21. oktober 2025 af spørgsmål nr. 1579 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori Justitsministeriet nærmere har redegjort for forløbet om genskabelse af SMS-beskeder, herunder Justitsministeriets koordinerede rolle i forbindelse med fremsøgning og udlevering af materiale til Minkkommissionen.
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026