Tidligere medarbejder: Unuanceret kritik skader Joannahuset og de børn, det hjælper

Det er svært at tro på, at børn fra trygge, kærlige, konfliktløse hjem søger mod Joannahuset for at få slik, for det vil svare til, at voksne kvinder søger mod kvindekrisecentre for, at deres børn kan komme i tivoli i december.

Det udtrykker en enorm mistillid til børn og unges dømmekraft, intelligens og beslutningsevner, og vi burde i stedet betragte det som et udtryk for, at Joannahuset ønsker at skabe et trygt, rart sted at opholde sig midlertidigt i en krisesituation.

De unge røg i forvejen

Noget andet er cigaretterne, som af Zetland blev fremstillet, som om der var en evig strøm af smøger i huset, som alle kunne komme og bomme – hvilket ikke kunne være mere forkert.

Sagen er den, at mange af de unge, der opsøger huset, er i latent stress. Jeg mødte børn, der var smidt ud hjemmefra og hvor låsen var blevet skiftet, mens de var ude. 

I Joannahuset moraliserer man ikke. Man guider børnene, så de kan hjælpe sig ud af problemerne ved egen og husets hjælp.  

Anne Mette Friis
Selvstændig og fhv. national chef, Unicef Danmark

En dreng, hvis far forsætligt havde brækket hans ben. Børn, der havde sovet i toge, p-kældre og opgange i måneder.

En pige, som var under konstant overvågning af hendes ultravoldelige ekskæreste og ikke turde tænde lyset i hjemmet, fordi han sneg sig rundt udenfor.

Langt de fleste af de børn og unge, jeg mødte, var så ængstelige, at de ikke kunne sove, før det blev lyst ud på morgenen, og de begyndte ikke at ryge, fordi de kom til Joannahuset.

De røg i forvejen og havde brug for en smøg for at kunne dulme nerverne, så det hændte, at medarbejderne lod dem ryge en cigaret nede i gården, mens de fik rådgivning.

Det har aldrig været tilladt at ryge i huset, og det er absolut heller ikke tilladt at drikke alkohol eller tage stoffer. Men den rådgivningscigaret havde et formål, og der blev bestemt ikke delt smøger ud til højre og venstre.

I øvrigt havde huset, som hele tiden udvikler sig på baggrund af erfaringerne, allerede besluttet at stoppe praksis med cigaretter længe før Zetlands artikel.

Et nyt og moderne børnesyn
Når man læser kritikken af Joannahuset, kan man sidde tilbage med et indtryk af, at de børn og unge, der søger mod huset, er velfungerende helt "almindelige" børn, som passer ind i vores forestilling eller billede af en veltilpasset, tryg ungdom.

Men hvis vi prøver at forestille os, hvor dårligt mange af de børn, som opsøger huset, egentlig har det, kan vi måske bedre forstå incitamentet for at hygge om dem og lade dem føle, at de midlertidigt opholder sig i et hjem.

I Barnets Lov beskrives "et nyt og moderne børnesyn." Et børnesyn, hvor vi tror på barnets kompetencer, giver dem status af subjekter og efterlever deres ret til at blive hørt og til at udtrykke sig frit i alle samtaler, der vedrører dem.

Det er et nyt børnesyn, som definerer et paradigmeskifte i vores arbejde med børn. Og det er et børnesyn, som efterleves fuldt ud i Joannahuset.

I Joannahuset moraliserer man ikke. Man guider børnene, så de kan hjælpe sig ud af problemerne ved egen og husets hjælp.

Det afspejler et nyt og moderne børnesyn i yderste konsekvens, og det handler om at betragte børn og unge som kompetente medspillere. Selvfølgelig er der børn, der udvikler og ændrer sig gennem en krisesituation, og det har huset øje for. 

Et mere nuanceret billede
Joannahuset vil gerne evalueres og åbne dørene for tilsyn, og de vil gerne samarbejde med forældrene, som formanden har udtrykt adskillige gange i medierne.

Tal med de mange hundrede børn, der har haft gode oplevelser, og luk op for et mere nuanceret billede.

Anne Mette Friis
Selvstændig og fhv. national chef, Unicef Danmark

Jeg er virkelig ked af den fremstilling af en telefonsamtale med en mor, som bringes i Zetlands artikel, for jeg har hørt rigtig mange fantastiske samtaler ført mellem børn, myndigheder, forældre og ansatte, og jeg vil ønske, at også de får en plads i debatten.

Det er klart, at der er familier, der har haft dårlige oplevelser med Joannahuset, og det skal man ikke negligere, men derimod anerkende og tage til efterretning – hvilket huset også har gjort.

Min hensigt er ikke at ignorere de følelser, men mere at appellere til en anden side af fremstillingen end den, vi har set på det sidste.

Tal med de mange hundrede børn, der har haft gode oplevelser, og luk op for et mere nuanceret billede. Det fortjener huset og alle dets brugere.

--------------------------

Altinget har givet Zetland og TV 2 Kosmopol mulighed for at svare på kritikken med en replik.

Zetland chefredaktør Lea Korsgaard har sendt følgende skriftlige kommentar: 

"Joannahuset er en privat organisation, og det er ikke overraskende, at en medarbejder herfra mener, at deres metoder og børnesyn er det rigtige. Når flere børn af huset, en stor gruppe forældre og en lang række samarbejdskommuner er uenige og kritiserer Joannahuset med dokumenterede forløb, så er det relevant at bringe frem. Samstemmende lyder kritikken, at familiers konfliktniveau eskaleres, og at nogle børn har fået det værre af at komme i huset. Disse nye stemmer er vigtige for debatten om, hvordan krisecentre til børn skal fungere. Socialministeriet har efterfølgende skærpet overfor Joannahuset, at husets praksis ikke må være i strid med Forældreansvarsloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.* I dag har Socialministeren ændret reglerne for krisecentrets praksis."

TV 2 Kosmopol er ikke vendt tilbage på Altingets henvendelse.

*RETTELSE TORSDAG DEN 21/11 KLOKKEN 22:15:

Tidligere fremgik det, at Socialministeriet efter Zetlands historier har konstateret, at Joannahusets praksis kan være i strid med Forældreansvarsloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Altinget er efterfølgende blevet opmærksom på, at der er tale om, at Socialministeriet havde skærpet overfor Joannahuset, at husets praksis skulle være i overensstemmelse med gældende national og international lov.