
Fagbevægelsens Hovedorganisations forretningsudvalg har besluttet, at forhenværende FH-formand Lizette Risgaard kan fortsætte på to af sine bestyrelsesposter i henholdsvis Arbejdernes Landsbank og i ejendomsinvesteringsselskabet AKF Holding.
Det skriver Ekstra Bladet.
De to poster giver et samlet honorar på 417.000 kroner årligt. Almindeligvis sendes honoraret tilbage til den organisation, vedkommende repræsenterer, men da Lizette Risgaard ikke længere er FH-formand, har forretningsudvalget afgjort, at hun selv kan beholde alle pengene.
Lizette Risgaard mistede en række bestyrelsesposter, da hun sidste år trak sig ovenpå afsløringer i Berlingske og Ekstra Bladet af upassende adfærd overfor unge mænd. Det tæller blandt andet hendes poster i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, pensionsgiganten ATP, pengetanken LD Fonde og medieselskabet A-pressen. Hun stoppede ligeledes i Nationalbankens repræsentantskab.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling


















