Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jakob Høyer

Kommunikationschef i DBU stopper: "Det har ikke været nogen let beslutning"

Jakob Høyer har tidligere været særlig rådgiver for kulturminister Brian Mikkelsen.
Jakob Høyer har tidligere været særlig rådgiver for kulturminister Brian Mikkelsen.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
22. januar 2025 kl. 12.37

Efter ti år stopper Jakob Høyer som kommunikationschef for DBU til 1. april.

Han begrunder sin afgang med behovet for at prøve noget nyt.

Det skriver Jakob Høyer på LinkedIn.

"Det har ikke været nogen let beslutning at stoppe i ’verdens bedste kommunikationsjob’, som nogen omkring mig har kaldt det. Men jeg har lyst til at prøve noget nyt, og nu er det tid," skriver han.

Læs også

Den nu afgående kommunikationschef skriver, at han er stolt over at have gjort en forskel i DBU.

"Sammen har vi gjort DBU’s kommunikation mere åben, pro-aktiv, digital og direkte til fans, samarbejdspartnere og andre målgrupper", skriver han og tilføjer:

"Sammen har vi lanceret og aktiveret DBU’s vision ’En Del af Noget Større’ – der hvor fodbold har betydning for børns sundhed, trivsel og store dele af samfundet omkring os".

Jakob Høyer oplyser, at fremtiden endnu ikke er på plads.

"Og så er jeg efter ti år et sted, hvor jeg stadig er nysgerrig på nye opgaver og udfordringer i virksomheder og organisationer, hvor det er muligt at gøre en forskel. Jeg stopper formelt den 1. april og har indtil da fokus på større, strategiske projekter," skriver han.

Jakob Høyer er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er tidligere særlig rådgiver for kulturminister Brian Mikkelsen (K), og derudover har han været kulturredaktør på Berlingske i en årrække.

Før Jakob Høyer kom til DBU var han kortvarigt partner og direktør for public relations i PR- og kommunikationsbureauet Lead Agency. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026