Kulturaktører: Fondene overser kunstens enorme samfundspotentiale

Det politiske niveau har nogle steder fået øje på kunsten som uudnyttede potentiale, hvilket blandt andet var baggrunden for, at Folketingets Kulturudvalg og Sundhedsudvalg i januar 2024 inviterede til åben høring om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til sundhed og trivsel.

Måske var det inspireret af verdenssundhedsorganisationen WHO's rapport fra 2019, der netop pegede på kunstens potentiale for samfundsudvikling inden for sundhed og trivsel. I en rapport udgivet af Europa-Kommissionen i 2023 peges der også klart og tydeligt på dokumentation for kunst og kulturens påvirkningskraft i civilsamfundet.

Fondene glemmer kunstens kraft

Vi lever i en verden i brand, og vi kan ikke tillade os at afskrive de kreative brancher og kunst som en effektfuld forandringskraft.

Flere fonde igangsætter på eget initiativ både sociale og grønne forandringsprojekter. Med til bords sidder typisk repræsentanter fra kommuner, civilsamfund, erhvervsliv og til tider også politiske beslutningstagere. Men repræsentanter fra kulturerhvervene, som strategisk kan indtænke sansbare og æstetiske perspektiver, metoder og produkter i forandringsarbejde, modtager sjældent en invitation til at være med om bordet og i udviklingspartnerskaber.

Gennem stærk historiefortælling kan kunsten starte vigtige samtaler i samfundet.

Pernille Skov og Mette Bjerregaard
Hhv. rådgiver, CAKI og selvstændig Impact Producer i filmbranchen

Lad os lave om på det.

Gennem stærk historiefortælling kan kunsten starte vigtige samtaler i samfundet.

Film kan få folk til at stoppe med at spise kød, slette sociale medier eller på anden måde efterlade publikum med viljen til at handle og agere på nye måder.

Se blot 'Cowspiracy - The Sustainability Secret' (2014), 'The Social Dilemma' (2020) og 'I am Ruth' (2022), hvor Kate Winslet spiller over for sin datter i en film, der handler om de afhængighedsskabende og sygdomsfremkaldende sociale medier.

Og aktuelle 'Den Sorte Svane' fra 2024 som eksempel på en film, der har medført politisk handling og juridiske repressalier, mens film som 'En tavs historie' (2023) og 'Fuld af kærlighed' (2024) har spillet vigtige roller i at bryde tabu og belyse henholdsvis seksuelle overgreb på børn begået af andre børn og det at være pårørende til en person med et alkoholmisbrug.

Nogle af os er gamle nok til at huske hittet 'Den jeg elsker, elsker jeg' fra 1988, der blev udgivet af Anne Linnet og Sanne Salomonsen sammen med Aids-Fondet. Sangen blev brugt til Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne mod aids og hiv og hjalp danskerne med at forstå, hvordan hiv smittede – og mindst lige så vigtigt: Ikke smittede.

Det sidste lærte vi også om i MC Einars 'Panik' fra 1989, hvor en hel generation af folkeskoleelever skrålede med på det ørehængende omkvæd: "Panik! Der står aids på plakaten – du på spanden, sved på panden – slap dog a for satan (…). Der ingen, der får aids af hverken knus eller kysser".

Dét nummer var vist helt på kunstnerens eget initiativ, men budskabet gik ikke desto mindre klart igennem. 

Der er mange aktører i de kreative brancher, som ønsker at bidrage til de udfordringer, samfundet står i og over for.

Det er aktører, som arbejder med kunstnerisk kreativitet, der ikke kun kommer fra en indre kunstnerisk motivation, men også fra et blik på omverdenen og et ønske om at bidrage til udvikling af samfundet. Professionelle og specialiserede indholdsskabere, der i deres arbejde favner, at vi har et fælles ansvar for at skabe et bæredygtigt samfund i dag og en god fremtid for kommende generationer. 

Sammen står vi både klogere og stærkere, når vi skal løfte fortællingerne om de nødvendige nye dagsordner frem.