Udenrigsministeriet bekræfter: Danmark har igen afsat for lidt til verdens fattigste

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
For andet år i træk har Danmark afsat for få penge til verdens fattigste lande og mennesker.
Baggrunden for efterslæbet
Hver år sigter man på finansloven mod at afsætte 0,7 procent af bni til udviklingsbistand.
Men fordi det er notorisk svært at forudsige, hvor stort bni bliver, og den danske bistand skal ramme præcis 0,7 procent – hverken mere eller mindre – har man indført en såkaldt reguleringsmekanisme, der betyder, at man efterregulerer på den efterfølgende finanslov.
I 2021 var der et efterslæb på 1,2 milliarder kroner. Partierne bag finansloven (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliancen, Dansk Folkeparti og Radikale) besluttede at dele regningen op over flere år.
Det betyder, at der i 2023, 2024 og 2025 bliver afsat 400 millioner kroner til bistand ud over de forventede 0,7 procent af bni for året.
Udenrigsministeriet kender endnu ikke beløbet for efterslæbet i 2022.
Dog kan ministeriet allerede på baggrund af den store vækst i bni konkludere, at der ikke er afsat 0,7 procent af bni til ulandsbistand på finansloven for 2022.
Det bekræfter Udenrigsministeriet over for Altinget.
Og det kan blive et problem, hvis Danmark på sigt fortsat skal leve op til FN-målet om at give 0,7 procent af bni til udviklingsbistand.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SF-medlem: Reaktionen på formueskatten fra millionærpaladserne i Gentofte understreger et stort problem
- Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling















