Lasse Elbrønd Skovgaard
Klaus HømScleroseforeningens forskningschef har fundet nye græsgange

Scleroseforeningen vinker farvel til forskningschef Lasse Skovgaard, der har valgt at søge nye græsgange efter mere end 16 år i stalden hos foreningen.
Han starter 1. maj i en ny stilling hos Sangens Hus.
Det skriver Scleroseforeningen på LinkedIn.
"Det er virkelig med stort vemod, at jeg efter mange og gode år stopper i Scleroseforeningen," lyder det fra den afgående forskningschef, der fortsætter:
"Jeg har dog fået mulighed for i regi af Sangens Hus at arbejde med en kombination af de to spor, der hele mit arbejdsliv har interesseret og inspireret mig – sundhed og musik."
En faglig kæmpe
Lasse Skovgaards afgang begrædes af Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, der særligt fremhæver den afgående forskningschefs menneskelige egenskaber men i høj grad også faglighed:
"Der er vel ikke nogen her i landet, som ved mere om alle aspekter af livet med sclerose end Lasse," lyder det fra foreningens direktør.
I løbet af sin tid hos Scleroseforeningen har Lasse Skovgaard haft særligt øje med mennesker med multipel sclerose, som han har udviklet aktiviteter for.
Det er i det spor, som han nu fortsætter i hos Sangens Hus.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























