Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sanne Gram-Nielsen

DTU finder leder til nyoprettet center internt

2. september 2019 kl. 11.22

Sanne Gram-Nielsen bliver leder for det nyoprettede center Bio Facility ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det skriver DTU i en pressemeddelelse

Bio Facility samler alle DTU's dyrefaciliteter under Fødevareinstituttet og skal betjene hele universitetet internt og sælge ledig kapacitet eksternt. 

Det nye center faciliterer dyreforsøg på små gnavere, fisk og krebsdyr, hvilket gør det muligt at undersøge effekter og sygdomme i mennesker.

Her vil blandt andet kunne fokuseres på virkninger af kostfaktorer, kemiske stoffer, fysiologiske mekanismer af farmaka og mikroorganismer, herunder gensplejsede mikroorganismer. 

Den nye centerleder, Sanne Gram-Nielsen, er fundet internt på DTU.

Hun kommer fra en stilling som driftsleder ved DTU's Center for Diagnostik, og hun er uddannet dyrlæge med en ph.d. i patologi/virologi/immunologi. Hun har tidligere arbejdet i biotek og den farmaceutiske industri i ind- og udland med fokus på forsøg og forsøgsdyr.

Bio Facility åbnede 1. september, og Sanne Gram-Nielsen blev ansat som centerleder per 15. august. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026