Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lone Krebs

Hvidovre Hospital ansætter professor i obstetrik

22. oktober 2019 kl. 12.42

Hvidovre Hospital har føjet en ny professor til Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i form af Lone Krebs. 

Det skriver Hvidovre Hospital i en pressemeddelelse

Sit nye professorat vil Lone Krebs udnytte til at forske i konsekvenserne af kejsersnit, da dette er et underbelyst emne i dansk forskning. 

I Danmark bliver 19 procent af alle fødsler gennemført ved kejsersnit, og alene hyppigheden af indgrebet gør det vigtigt at forske i, siger hun og uddyber: 

"Vi ved, at det kan give gynækologiske problemer og komplikationer ved efterfølgende fødsel, hvis første fødsel er foregået ved kejsersnit. Når vi ved mere om konsekvenserne af kejsersnit, kan vi blive bedre til at tilbyde kejsersnit til de rigtige kvinder og udføre indgrebet med den bedste teknik, så færrest muligt oplever senkomplikationer", udtaler Lone Krebs. 

Lone Krebs kommer fra en stilling som specialeansvarlig overlæge ved Holbæk Sygehus og har tidligere været afdelingslæge ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, så stedet er ikke fremmed for hende. 

Hun håber at kunne medvirke til en samlet forskningsstrategi på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, og ud over fokusset på kejsersnit vil et andet emne også være, hvordan man kan nedbringe antallet af gravide kvinder, som oplever, at barnet dør i livmoderen inden fødslen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026