Bestyrelsen for International Arktisk Hub har valgt Anna-Sofie Skjervedal som sekretariatsleder for den nye forskningsenhed i Grønland.
Det oplyser det grønlandske selvstyre i en pressemeddelelse ifølge mediet Sermitsiaq.
Sekretariatet, som er etableret af Grønland og Danmark, skal styrke det tværfaglige internationale samarbejde om arktisk forskning, uddannelse og innovation, så det i højere grad forankres i Grønland.
"Med ansættelsen af Anna-Sofie Skjervedal får International Arktisk Hub en yderst kompetent sekretariatsleder med erfaring i arktisk forskning, projektledelse og kommunikation," lyder det fra det grønlandske selvstyre om ansættelsen.
Anna-Sofie Skjervedal er opvokset i Nuuk, men har været bosat i udlandet i flere år grundet uddannelse.
Hun har en ph.d.-grad fra Aalborg Universitet og Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet, og hun har siden 2017 arbejdet som ledende konsulent inden for borgerinddragelse hos Kommuneqarfik Sermersooq.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























