Jens Hjorth er dette års vinder af forskerprisen Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, der uddeles af Villum Fonden. Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Jens Hjorth er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og leder af Dark Cosmology Centre. Han har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet og er tidligere postdoc ved Institute of Astronomy ved University of Cambridge og NORDITA.
Prisen er en anerkendelse af Jens Hjorths forskning inden for kosmologi, herunder i særdeleshed hans arbejde med gammaglimt. I 2003 og 2005 blev et gennembrud i dette arbejde vurderet til at ligge på listen over de ti største internationale gennembrud inden for naturvidenskab.
Med prisen, der er den største danske individuelle forskerpris, følger fem millioner kroner.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
























