Den 39-årige celleforsker og professor MSO Simon Bekker-Jensen modtager Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2019.
Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.
Simon Bekker-Jensen blev professor i en alder af 36, hvor han har dedikeret sin karriere til at finde ud af, hvordan celler responderer på stresssituationer og i visse tilfælde reparerer sig selv. På sigt vil hans forskning måske kunne forklare, hvorfor nogle mennesker ældes hurtigere end andre.
På denne baggrund modtager han Lundbeckfondens Yngre Forskerpris 2019.
”Simon tilhører en international elite, når det gælder forskning i forståelsen af de cellulære forsvarsmekanismer mod stress og aldring. Hans forskning har givet os et unikt indblik i nogle af de grundlæggende mekanismer i cellerne, når de oplever stress og ældes, og på sigt kan det måske give os mulighed for at begrænse aldringsprocesserne,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, i pressemeddelelsen.
Simon Bekker-Jensen modtager med Lundbeckfondens Yngre Forskerpris en million kroner. De 300.000 kroner er en personlig hæderspris, og de 700.000 kroner er til prismodtagerens forskning.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne


























