Debat

Copenhagen Capacity: Sådan skaber vi et life science-miljø i verdensklasse

DEBAT: København kan ikke konkurrere med Boston, Basel og Amsterdams rammevilkår for life science-virksomheder. Vi har brug en ny national strategi, skriver Anette Steenberg og Nikolaj Lubanski. 

Medicon Valley i Ørestaden er ved at udvikle sig til et internationalt hotspot for forskning i life science.
Medicon Valley i Ørestaden er ved at udvikle sig til et internationalt hotspot for forskning i life science.Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anette Steenberg og Nikolaj Lubanski
Direktører i Copenhagen Capacity

I disse uger foregår der en intens debat om, hvordan vi gør den danske styrkeposition inden for life science endnu stærkere.

Genstartsteamet har afleveret sine anbefaleringer, hvori der lægges an til en ny national life science-strategi. Og samtidig er den nye klynge inden for life science faldet på plads.

Alle er optagede af, hvad der skal til for, at Danmark kommer endnu mere på verdenskortet og skaber yderligere vækst til gavn for patienter og samfundsøkonomien.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

I Copenhagen Capacity er vi gået sammen i Greater Copenhagen om at styrke vores fælles klynge ved at kortlægge og markedsføre spirende områder, som med mikrobiomforskning i dette projekt.

Vi kan være med i den globale konkurrence 
Behovet for bedre finansieringsmuligheder, højt forskningsfradrag, bedre adgang til sundhedsdata, øget offentlig forskning og øgede incitamenter til kliniske forsøg er ikke kun en fordel for de etablerede life science virksomheder, men også helt afgørende for de nye virksomheder og talenter, vi gerne til kunne tiltrække hertil.

Når vi i life science-sammenhænge sammenlignes med Boston, Basel eller Amsterdam, er der mange rammevilkår, vi ikke kan konkurrere med.

Anette Steenberg og Nikolaj Lubanski
Copenhagen Capacity

Når vi i life science-sammenhænge sammenlignes med Boston, Basel eller Amsterdam, er der mange rammevilkår, vi ikke kan konkurrere med. Vi har ikke et universitetsniveau som Boston, vi har ikke det europæiske lægemiddelagentur EMA eller skattefordele som i Nederlandene eller Schweiz.

Men det betyder ikke, at vi ikke stadig kan være med i den globale konkurrence, hvis vi kan levere andre attraktive rammevilkår.

Derudover er der også andre muligheder for at sikre, at Medicon Valley bliver en mere betydningsfuld global spiller og bringes længere op i toppen af Europas stærkeste life science-klynger. Nemlig ved at identificere nye spirende områder indenfor life science og dermed ikke bare gøre kagen bedre, men også større.

Høje ambitioner 
Derfor er Copenhagen Capacity gået sammen med to andre organisationer i Greater Copenhagen, nemlig Medicon Valley Alliance og Invest in Skåne. Vi vil styrke vores fælles life science-klynge i Medicon Valley i et stort EU-Interreg-projekt om mikrobiom forskning.

Det menneskelige mikrobiom er en betegnelse for alle de bakterier, der findes i og på vores kroppe og som interagerer med kroppen på en positiv måde.

Dette samspil er et nyt og spændende forskningsområde som på mange måder er det nye sort indenfor pharma, idet det er en helt anden måde at se på sygdomshelbredelse.

Formålet med det treårige projekt er at kortlægge regionens kompetencer og styrkepositionerne inden for mikrobiom-akademia og industri med henblik på at tiltrække udenlandske virksomheders forsknings- og udviklingsafdelinger samt forskningstalenter til regionen.

Vores fælles ambitionen er høj. Vi ønsker at gøre Medicon Valley til - hvis ikke verdens - så i det mindste til Europas centrum for mikrobiom forskning.

Skal tiltrække udenlandske talenter 
Vi lancerer i disse dage resultaterne af vores kortlægning og analyse af området i to store internationale digitale kampagner, der dels målrettes udenlandske virksomheder og dels talenter, der forsker indenfor mikrobiomet.

Og vi kan løfte sløret for vores undersøgelse og med stor glæde fortælle, at Medicon Valley allerede er et internationalt hot-spot for mikrobiom forskning.

Det har bare aldrig tidligere været kortlagt eller kommet frem i lyset. Med andre ord har vi her en uopdaget spirende styrkeposition, som vi bør udnytte med henblik på at vækste og styrke vores fælles stærke life science klynge i Medicon Valley.

Medicon Valley har flere end 80 virksomheder, organisationer og akademiske institutioner, der arbejder med mikrobiomforskning og udgør derfor allerede et interessant mikrobiom-økosystem.

Særligt det akademiske område indenfor mikrobiomet eksploderer med initiativer i disse tider. Derudover har der de sidste 20 år har der været udført cirka 140 kliniske studier indenfor mikrobiomet. Alene indenfor de sidste fem år har der været mere end 80.

Alt dette tiltrækker udenlandske talenter, der igen tiltrækker mere forskning, som igen tiltrækker flere udenlandske investeringer.

Positiv kædereaktion 
Det er netop denne positive kædereaktion, vi jagter. Flere talenter tiltrækker mere forskning, som igen tiltrækker flere investeringer.

Kædereaktioner, som igen er med til at understøtte og styrke vores ambition om at gøre Nordens life science klynge, Medicon Valley, til Europas centrum for mikrobiom forskning.

Synliggørelsen og styrkelsen af et fyrtårnssted for mikrobiom forskning styrker samtidig resten af life science klyngen, ikke mindst på grund af den øgede forskning og internationale opmærksomhed, som også vil skærpe vores konkurrencedygtighed og attraktionsniveau globalt.

Dét er årsagen til, at vi i Copenhagen Capacity satser stort og nu arbejder videre med at synliggøre resultaterne overfor både nationale og internationale forskere og virksomheder.

Vil vil vise, at mikrobiomforsknings regnbue lander her i Medicon Valley. Skal vi hæve succesraten af denne indsats, er ønsket herfra en ambitiøs life science-strategi version 2.0.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00