Kandidatuddannelsen Architecture and Extreme Environments fra Det Kongelige Akademi er blevet kåret til at være blandt verdens fire mest innovative arkitektuddannelser. Det skriver Byggeri+Arkitektur.
Det er den internationale sammenslutning for arkitekter UIA - International Union of Architects, der står bag prisen.
Uddannelsen har et stærkt fokus på bæredygtighed, og de studerende kommer på feltarbejde i lande, hvor de kan observere klimaforandringernes konsekvenser.
Ifølge Jakob Brandtberg Knudsen, der er dekan for Arkitektur på Det Kongelige Akademi, skyldes hæderen, at uddannelsen har et fokus på bæredygtighed.
"Prisen hædrer kombinationen af en overbevisende pædagogisk praksis og banebrydende bud på udformningen af en bæredygtig fremtid. Det bliver ikke flottere for en uddannelses- og forskningsinstitution som Det Kongelige Akademi, hvis kerneområde er at uddanne dygtige og originalt tænkende kandidater, som kan bidrage til at forme fremtidens bæredygtige samfund," siger dekanen til Byggeri+Arkitektur.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
























