Danske Studerendes Fællesråd: Stop meningsløst korstog mod forskeraktivisme

I de forgangne år er forskningsfrihed gået fra at være noget som ingen politikere turde lægge sig ud med til at være en varm kartoffel i den politiske debat.

Med en vedtaget, politisk erklæring om manglende tillid til universiteternes ledelser og udskamning af navngivne forskere fra landets fineste talerstol i Folketinget, har det været et helt show at følge som tilskuer på sidelinjen.

Ført an af MF’erne Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har et politisk korstog raset mod fremkomsten af samfundsunderdrejende ’islamo-leftist tendencies’ i særlige danske forskningsmiljøer og har resulteret i den konkrete kritik af visse forskningsmiljøer, som værende bestående af politisk motiverede aktivist-forskere.

Som studerende oplever vi, at den nuværende debat om forskningsfrihed er skadelig for vores uddannelser og for forskning, da den tabuiserer specifikke forskningsfelter, samtidig med at den skygger for en mere reel og substantiel trussel mod forskningsfriheden.

Dummere og mere snæversynede
Som studerende oplever vi ikke, at vores undervisere, der netop er forskere, er politisk eller ideologisk motiverede og ude på at indoktrinere os gennem deres samfundsskadelige forskning.

Derimod frygter vi, at skræmmekampagnen medfører akademisk forsigtighed og ensformighed blandt forskerne, når forskere risikerer offentlig spot og hån, hvis de skulle finde på at undervise os om nogle politisk ømtålelige emner eller udtale sig i medierne som de eksperter, de er.

Det betyder unuanceret og dårligere undervisning for os.

Og det er ikke uaktuelle og ekstremt snævre temaer, vi risikerer at måtte hoppe let og elegant over. Tværtimod.

Der er tale om en målrettet politisk motiveret tabuisering af vigtige og højaktuelle forskningsfelter som migrationsforskning i en tid med voldsomme flygtningestrømme mod Europa, og kønsforskning i en tid hvor #MeToo er den moderne kvindekamp mod patriarkatets skjulte magt.

Når vores undervisere afskrækkes af den målrettede hetz fra Dahl, Messerschmidt og kompagni, så frygter vi, en afledt konsekvens bliver, at vi studerende også bliver bange for at udfolde vores akademiske nysgerrighed.

Vi frygter, at skræmmekampagnen medfører akademisk forsigtighed og ensformighed blandt forskerne, når forskere risikerer offentlig spot og hån, hvis de skulle finde på at undervise os om nogle politisk ømtålelige emner

Mike Gudbergsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

Hvis vi ikke møder forskningsfelterne gennem vores uddannelse, er det meget usandsynligt, at vi ender med at beskæftige os med emnerne. Det kan således føre til, at kommende, talentfulde forskerspirer ikke går forskningsvejen.

Når alt kommer til alt: Vi taber akademisk nysgerrighed, vi udskammer og afgrænser os fra aktuelle og vigtige samfundsdagsordener, og i sidste ende bliver vi dummere og snæversynede som samfund. Ikke et moderne videnssamfund værdigt.

Forskningsfrihed må vige for økonomiske interesser
Udover at tabuisere forskningsfelter og afskrække nuværende og kommende forskere, så er Dahl, Messerschmidt og kompagnis korstog skadeligt, da det dækker over en mere reel og stigende trussel mod forskningsfriheden - ekstern finansiering med snævre, økonomiske interesser.

De sidste mange år har man fra politisk hånd skåret midler fra universiteterne til uddannelse og forskning. I samme periode har mængden af eksternt finansierede forskningsprojekter været støt stigende.

Når politikerne griber den økonomiske skærekniv, er det jo godt, at private virksomheder og store forskningsfonde kan holde hånden under universiteternes økonomi.

Men intet er helt gratis, og alt har sin pris, hvilket bestemt også gælder, når det kommer til eksternt finansieret forskning.

Selvom det lyder gavmildt, når store virksomheder svinger kreditkortet i forskningens navn, har vi i de seneste år set eksempler på, hvordan forskningsfrihed må vige for virksomhedernes snævre, økonomiske interesser.

Oksekødssagen fra Aarhus Universitet, hvor Danish Crown fik smidt god forskningsskik i kødhakkeren er symptomatisk for den egentlige trussel mod forskningsfrihed.

Hvis politikerne reelt ønsker at forsvare forskningsfriheden, skal de stoppe det meningsløse korstog mod forskeraktivisme og i stedet kæmpe for forskningsfinansiering. Fri forskning er uafhængig - politisk og økonomisk.