Dekan om universiteternes rolle: Vi skal kunne leve op til omverdenens forventninger

Forskningens natur er, at vi ikke kender resultatet af et projekt eller en idé på forhånd. Oftest medfører forskningen forbedringer af viden inden for et specifikt område.

I andre tilfælde sker der helt uventede og nye opdagelser, som skaber et nyt paradigme eller helt nye muligheder. Og et eksperiment kan bidrage med ny viden ved at fejle.

Derfor har forskningen altid en værdi i sig selv.

Vævet sammen med det omgivende samfund
For nogle uger siden var jeg sammen med ATV på en turné rundt i Danmark, hvor vi besøgte en række af landets førende virksomheder og universitetsmiljøer.

Vi drøftede blandt andet, hvordan vi i Danmark kan skabe flere økosystemer, hvor der skabes nye idéer i et dynamisk samspil mellem universitetsmiljøer og virksomheder.

ATV har gennem de sidste fire år analyseret en gruppe af såkaldte Science & Engineering-virksomheder, som er kendetegnet ved at bygge på et stærkt fundament af STEM-kompetencer.

De har en højere vækst end andre industrivirksomheder, de er mere produktive og de eksporterer mere. Årligt bidrager S&E virksomhederne med 329 milliarder kroner til BNP (2018).

Så forskning og uddannelse har ikke kun en værdi i sig selv. Det bidrager også i høj grad til vækst og velfærd.

Turen mindede mig endnu en gang om, hvor åbne og tæt sammenvævede universiteterne i dag er med det omgivende samfund.

Foregår under samme tag
Det moderne universitet kan nemlig noget særligt.

Dels har vi den grundlæggende forskning, som bygger på forskerens stærke kernefaglighed, nysgerrighed og kreativitet.

Universiteterne er i dag vævet ind i samfundet i et finmasket net af relationer på alle niveauer af organisationen lige fra den enkelte forsker og studerende helt op til bestyrelsen. Det betyder ikke, at forskningen er politisk styret, eller at der gives køb på forskningsfriheden

Kristian Pedersen
Dekan, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet

Dels uddanner vi – baseret på den nyeste viden – kandidater, som går ud i samfundet, hvor de skaber værdi og løser konkrete problemer. Og endelig har universiteterne en tredje opgave med at overføre viden til samfundet.

Det giver sig for eksempel udtryk i konkrete forskningssamarbejder med virksomheder, kurser i innovation for studerende, inkubatorer, hvor studerende får hjælp til at starte egen virksomhed, case competitions, hvor studerende løser konkrete opgaver stillet af virksomheder og så videre.

Styrken ved det moderne universitet er, at alle disse aktiviteter foregår under samme tag. Det gør, at aktiviteterne styrker og befrugter hinanden.

Den grundlæggende forskning kan blive inspireret af at være i dialog med virksomhederne om de aktuelle udfordringer. De studerende bliver dygtigere af at blive uddannet af forskere. Og virksomhederne får ny viden ved at aftage kandidater fra universiteterne og ved at lave projekter sammen med forskerne.

Ideelt set udgør det moderne universitet en lang række økosystemer, hvor idéer og mennesker flyder og interagerer på tværs af faggrænser og sektorer: En smeltedigel hvor dyb kernefaglighed mødes med samfundsudfordringer.

Stigende afhængighed
Verden er siden Anden Verdenskrig blevet transformeret af en lang række teknologiske kvantespring, som direkte eller indirekte er undfanget og udgået fra universiteterne.

Det betyder, at samfundet gennem de seneste årtier blevet mere og mere afhængig af den viden, som produceres på universiteterne og de kandidater, som vi uddanner.

Universiteterne er derfor vokset markant og udfører i dag mere forskning og uddanner flere kandidater og ph.d.’er end nogensinde.

Men afhængigheden er gensidig.

Universiteterne er i stigende grad afhængige af samfundet for at finansiere aktiviteterne, og vi skal derfor kunne leve op til de mange forventninger og krav, som vores omverden har til os

Kristian Pedersen
Dekan, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet

For universiteterne er i stigende grad afhængige af samfundet for at finansiere aktiviteterne, og vi skal derfor kunne leve op til de mange forventninger og krav, som vores omverden har til os.

Så selvom opfattelsen af universitetet som et elfenbenstårn stadig trives i visse kredse, så er universiteterne i dag vævet ind i samfundet i et finmasket net af relationer på alle niveauer af organisationen lige fra den enkelte forsker og studerende helt op til bestyrelsen.

Det er godt, for det er en naturlig følge af den helt centrale rolle som universiteterne spiller i det moderne samfund.

Det betyder ikke, at forskningen er politisk styret, eller at der gives køb på forskningsfriheden.

Grundforskning og fri forskning kan sagtens gå hånd i hånd med for eksempel at bidrage til den grønne omstilling.

Corona-pandemien viste også, hvor stor værdi det har, når vi danner fælles front mod en stor udfordring.

Her så vi, hvordan mange universitetsforskere lige fra samfundsvidenskab og humaniora til naturvidenskab og sundhedsvidenskab ved pandemiens begyndelse fra den ene dage til den anden omlagde deres forskning til at bidrage til løsninger på pandemiens udfordringer.

Ikke under pres
Så er forskningsfriheden under pres på de danske universiteter anno 2021?

Nej, det mener jeg ikke den generelt er, selv om der til enhver tid vil være enkeltsager og dilemmaer, hvor forskningsfriheden vil være til diskussion.

Men universiteternes rolle anno 2021 stiller store krav til både universitetslederne, til forskerne og til vores omverdenen.

For universiteterne betyder det, at vi skal blive bedre til at prioritere strategisk. Vi skal have tydeligere profiler og vi skal gøre vores styrker og vores retning endnu tydeligere for os selv og for omverdenen.

Ikke alle universiteter kan og skal kunne det samme. Derfor skal vi stå ved vores profiler og være tydelige omkring dem.

Men vi skal også være tydelige omkring, at det er den gode idé og det frie kreative miljø, som er drivkraften på et universitet. Det er dét, der får forskerne til at stå op om morgenen og cykle hjem om aftenen med et smil på læben. Og det er forskernes gode idéer, som gør, at virksomhederne gerne vil samarbejde med os.

Forskningsfriheden ligger ikke i at være lukket inde i et elfenbenstårn. Friheden ligger i lige så høj grad i at udvikle nye idéer i samspil med det omgivende samfund.