Debat

EL: Vi har et problem med forskningsfrihed i Danmark

Det er bekymrende, når toppolitikere bidrager til mistænkeliggørelse og svækker tilliden til forskere, skriver Victoria Velásquez.

Ifølge Victoria Velásquez er det et indgreb i forskningsfriheden, når
Morten Messerschmidt (DF) eller Henrik Dahl (LA) "vil diktere, hvilke emner den
frie forskning må tage op."
Ifølge Victoria Velásquez er det et indgreb i forskningsfriheden, når Morten Messerschmidt (DF) eller Henrik Dahl (LA) "vil diktere, hvilke emner den frie forskning må tage op."Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Victoria Velásquez
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver tredje ph.d.-studerende er nervøse for at dele deres viden i den offentlige debat.

Det viste en bekymrende undersøgelse af DM. Undersøgelsen er lavet før debatten om forskningsfrihed for alvor rullede, og peger på reelle problemer med forskningsfriheden i Danmark.

Temadebat

”Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”

Sådan indledes den omdiskuterede vedtagelsestekst, som Socialdemokratiet og en samlet blå blok blev enige om i slutningen af maj.

Vedtagelsen var kulminationen på en debat indledt af blandt andre Morten Messerschmidt (DF) som hævdede, at der ”i visse humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer er problemer med overdreven aktivisme på bekostning af videnskabelige dyder.”

Har Messerschmidt ret? Er han med sin skarpe kritik selv med til forværre forholdet mellem forskere og politik? Kort sagt: Er forskningsfriheden under pres?

Det ér et indgreb i forskningsfriheden, når Morten Messerschmidt (DF) eller Henrik Dahl (LA) vil diktere, hvilke emner den frie forskning må tage op.

Det ér et indgreb, når de udtaler, at visse forskningsområder slet ikke er forskning eller den indirekte trussel, der ligger bag, når de siger, at de vil have ”igangsat en oprydning på universiteterne.”

Mens mange frygter for at deltage i den offentlige debat, hvor udskamning og hadefulde ytringer er hverdagskost, puster Messerschmidt og Dahl til ilden ved at stemple bestemte forskningsområder som ’latterlige.’

Det er en skarpt ideologisk manøvre, hvor politikere påstår at ville styrke forskningen - mens de selv bekriger den. I sidste ende kan det betyde, at forskere skræmmes til at tie.

Pressede forskere
Vi har et problem med forskningsfrihed i Danmark.

I rapporten om forskningsfrihed klargøres det, at hver sjette forsker oplever et pres på deres forskning, og at flere unge forskere opfordres til eksempelvis at undgå kønsforskning, fordi det er ’kontroversielt’.

Vel og mærke den kønsforskning, som Dahl og Messerschmidt nu stempler som ’intolerant, antidemokratisk pseudovidenskab’, og som i lande som Polen og Ungarn allerede er blevet udskammet og kaldt illegitim af magthaverne.

Det ér et indgreb i forskningsfriheden, når Morten Messerschmidt (DF) eller Henrik Dahl (LA) vil diktere, hvilke emner den frie forskning må tage op

Victoria Velásquez
Forskningsordfører, Enhedslisten

I stedet burde politikere forsvare forskeres ytringsfrihed og den mangfoldige debat. I stedet forgiftes debatten desværre ofte af hadefulde angreb og trusler.

Vi skal tage det alvorligt, når nogen trues på livet, herunder når forskere trues på deres forskning, eller når forskning udskydes og tilbageholdes, som rapporten desværre beretter om.

Et skræmmebillede
Dahl og Messerschmidt blev akkompagneret i deres udtalelse af Socialdemokratiet, der vendte forskningsfriheden ryggen og ikke krævede bevis for højrefløjens beskyldninger.

Det er bekymrende, når toppolitikere bidrager til mistænkeliggørelse og svækker tilliden til forskere. Forskningsfrihed betyder jo netop friheden til at forske, publicere og ikke mindst formidle sin viden.

Trods deres fokus på humaniora og samfundsvidenskab, så viser undersøgelserne, at forskningsfriheden også er presset på de naturvidenskabelige fag.

Alligevel havde regeringen, Dahl og co., ikke fokus på forskningsfriheden som helhed i deres udtalelse, men på køns- og integrationsforskningen som truslen mod forskningsfriheden.

Det er et ideologisk skræmmebillede, og nok ikke tilfældigt, at Dahl og co. går så hårdt til netop køns- og integrationsforskningen, hvor de ikke bryder sig om forskningens konklusioner.

Det er et ideologisk skræmmebillede, og nok ikke tilfældigt, at Dahl og co. går så hårdt til netop køns- og integrationsforskningen, hvor de ikke bryder sig om forskningens konklusioner

Victoria Velásquez
Forskningsordfører, Enhedslisten

Jeg håber, at højrefløjen fremadrettet vil gå konstruktivt til værks, for det er ikke noget nyt, at metode, teori og forskning diskuteres, men det kan gøres uden at kollidere med selve forskningsfriheden.

Et konkret og aktuelt eksempel kunne være den kritiske debat af økonomistudiets omdiskuterede pensum og evige vækstmodeller? Eller forskningen på klima- og landbrug, hvor en undersøgelse blev tilbagetrukket, fordi den var faktuelt forkert og finansieret af Landbrug & Fødevarer?

Der er forskel på at bidrage til en kritisk og demokratisk debat eller på den anden side i praksis at ville lukke munden på forskere, hvis resultater man ikke bryder sig om og at ville begrænse forskningsfriheden.

Forskningsfriheden skal styrkes
Formålet med den frie, offentlige forskning er, at den, med støtte fra fællesskabet, kan gøre os alle klogere inden for alle områder. Også de områder, som der ikke er penge i, og dem, som politikere kan være uenige i.

Derfor kæmper vi i Enhedslisten for mere fri og uafhængig forskning ved blandt andet at tilføre flere midler til Danmarks Frie Forskningsfond.

Det håber vi, at det forskningsbekymrede flertal i Folketinget vil støtte op om, hvis de for alvor ønsker at styrke vores fælles viden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dahl

Kommende MEP (LA), MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024