Rektorer: Vi skader noget dyrebart, hvis diplomingeniørerne reformeres med professionsuddannelserne

Specialiseringer matcher behov i erhvervslivet

Diplomingeniøruddannelsen har status af en professionsbacheloruddannelse, men den udbydes, i modsætning til velfærdsuddannelserne, primært på universiteterne.

Med over 8.500 studerende huser universiteterne faktisk omkring 85 procent af alle danske studerende på diplomingeniøruddannelsen.

Uddannelsen varer 3,5 år og kombinerer teoretisk undervisning med et integreret praktikforløb, der klæder de studerende på til arbejdsmarkedet.

Den udbydes med en række specialiseringer, herunder maskinteknik, byggeri og IT, der alle matcher specifikke behov i erhvervslivet.

Diplomingeniører har samtidig en bemærkelsesværdig lav dimittendledighed på blot 3,2 procent i andet år efter færdiggørelsen af uddannelsen.

Det er meget svært at se, at en forkortelse vil styrke uddannelsens professionsorientering samt gøre overgangen til jobbet mere sømløst.

Brian Bech Nielsen, Jens Ringsmose, Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. rektorer ved AU, SDU, DTU og AAU

På trods af at diplomingeniøruddannelsen altså er yderst velfungerende i sin nuværende form, og på trods af at rekrutteringen til den har været stigende de senere år, og ledigheden samtidig er helt i bund, ønsker regeringen, at uddannelsen ændres på linje med de mere udfordrede velfærdsuddannelser.

Regeringens udspil til reform lægger således op til at reducere diplomingeniøruddannelserne med 15 ECTS – svarende til et kvart årsværk.

Med Viggo Hørups ord: "Hvad skal det nytte?"

Bacheloropgaven er allerede praksisnær

I sit udspil lægger regeringen op til, at forkortelsen af uddannelserne generelt kan ske i den afsluttende bacheloropgave, som skal ændres til en kortere, mere praksisrettet afsluttende professionsprøve.

Men for diplomingeniørerne gælder det allerede i dag, at det afsluttende bachelorprojekt er ekstremt praksisnært.

Omtrent 90 procent af bachelorprojekterne på diplomingeniøruddannelserne gennemføres i samarbejde med virksomheder.

Her kombinerer de diplomingeniørstuderende erhvervsarbejde og uddannelse i en aktuel problemstilling og gennemfører et reelt udviklingsbaseret ingeniørprojekt, hvor de får mulighed for at demonstrere en forståelse af både teori, praksis og virksomhedens innovationsbehov.

Det er meget svært at se, at en forkortelse vil styrke uddannelsens professionsorientering samt gøre overgangen til jobbet mere sømløst.

Intet tyder på, at en forkortelse vil forbedre uddannelsen

En anden intention med reformen er angiveligt at øge antallet af undervisningstimer, men diplomingeniørerne har allerede i dag et meget tætpakket undervisningsprogram.

Dertil kommer et halvt års virksomhedspraktik. En yderligere forøgelse af udbudte timer per uge er således hverken påkrævet eller hensigtsmæssig.

Den nuværende uddannelsesstruktur fungerer og giver de studerende en solid faglig ballast samtidig med, at den sikrer et stærkt samspil med erhvervslivet.  

Brian Bech Nielsen, Jens Ringsmose, Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. rektorer ved AU, SDU, DTU og AAU

En del diplomingeniører uddanner sig efterfølgende til civilingeniører.

En forkortelse af uddannelsen med bortfald af videnskabsteoretiske elementer, som anført i regeringens udspil, vil stille diplomingeniører dårligere i konkurrencen med andre, som ønsker at søge ind på kandidatdelen af de danske civilingeniøruddannelser.

Diplomingeniøruddannelsen er en succeshistorie, der med en relativ kort studietid leverer kvalificerede dimittender til det danske samfund og sikrer en smidig overgang til arbejdsmarkedet.

Den nuværende uddannelsesstruktur fungerer og giver de studerende en solid faglig ballast samtidig med, at den sikrer et stærkt samspil med erhvervslivet.

Der er intet, der tyder på, at en forkortelse af uddannelsen vil forbedre den.

Tværtimod risikerer vi at skade noget dyrebart til ugunst for dansk erhvervsliv og fremtidige diplomingeniører.