Rektor for RUC: Kæden hopper af, hvis vi skærer i kandidatuddannelserne

Før påske landede reformkommissionens forslag til en omfattende uddannelsesreform på politikernes skriveborde. 35 anbefalinger, hvor to af de primære formål er at styrke kvaliteten i uddannelserne og de studerendes kontakt til erhvervslivet. Begge dele er uden for diskussion vigtige.

For det første er det for længst påvist, at uddannelserne er underfinansierede. Det er blandt andet dokumenteret i en McKinsey-rapport tilbage i 2009/2010 på bestilling fra Finansministeriet. Og kommissionen vil da også styrke kvaliteten med en betragtelig forhøjelse af uddannelsestaxametrene. Det er ubetinget en god idé. 

Og der er faktisk allerede nu noget finansiering til at øge kvaliteten, som reformkommissionen har overset. Den politiske aftale om nedskalering af uddannelser i de større byer vil i de kommende år frigøre aktivitetsmidler, som med fordel kan geninvesteres i uddannelserne.

For det andet er der fortsat behov for at arbejde med uddannelsernes formål, så det bliver klart, hvordan faglighederne tænkes i en samfundskontekst. Her kan man ikke skære alle uddannelser over en kam, og det er heller ikke kommissionens ærinde.

Den lægger op til en opdeling af uddannelserne ud fra mere eller mindre erhvervsretning og anbefaler blandt andet, at mange flere kan tage en uddannelse sideløbende med et 25 timers job – den såkaldte erhvervskandidat. Det er også en rigtig god idé.

En kortere kandidat får os ikke i mål

Men kæden hopper af, når erhvervsretningen søges opnået gennem et strukturelt greb, der går ud på at skære halvandet semester af en kandidatuddannelse i stedet for at arbejde med fagligheden, den pædagogiske tilrettelæggelse og en relevant indtænkning af praksis.

Hvis tre ud af 10 uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab skulle gennemføres på to et halvt semester i stedet for fire, ville man næppe nå hverken det første eller det andet af de grundlæggende mål.

For kvaliteten i disse uddannelser består blandt andet i, at der er tid til at fordybe sig og udvikle noget af det ypperste i universitetsuddannelserne: at lære selvstændigt at vælge blandt flere analytiske og metodiske tilgange i løsningen af problemer - og ikke mindst at forbinde teori og praksis. Altså netop koblingen til arbejdslivet. Det er sådan, universiteterne bygger fundamentet for akademikernes livslange læring.

Kæden hopper af, når erhvervsretningen søges opnået gennem et strukturelt greb, der går ud på at skære halvandet semester af en kandidatuddannelse

Hanne Leth Andersen
Rektor og udvalgsformand, hhv. Roskilde Universitet og Danske Universiteter

Jo kortere og mere teknisk uddannelsen er, des mere er der behov for løbende opkvalificering. En akademisk uddannelse har til formål at opbygge en dyb faglighed, og kandidaten skal ifølge Den Europæiske Kvalifikationsramme ”selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering”. 

Universiteterne skal ikke revolutioneres

Derudover har universitetsuddannelserne ikke brug for endnu en omkalfatrende reform, som i så fald vil være nummer 30 på mindre end 20 år. Det mest hensigtsmæssige vil være at støtte den igangværende udvikling af de uddannelser, vi har: Flere ressourcer til kvalitet og en gedigen gennemgang af forholdet mellem uddannelsesmål, arbejdsformer og arbejdsmarkedsprofil. For jeg er enig i, at ikke alle uddannelser kommunikerer tydeligt nok med de studerende om mål og arbejdsformer.

Reformkommissionen forventer, at der vil være 30 procent akademisk uddannede på arbejdsmarkedet i 2050. Høj faglighed, tydelige uddannelser og kontakt til arbejdsmarkedet er centralt for både uddannelser og erhvervsliv. Men det når vi ikke ved at revolutionere hele uddannelsessystemet.

Der kan opnås langt mere inden for de eksisterende uddannelser med pædagogisk ledelse, forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedet, indholdsmæssig differentiering – og fleksibilitet.

For som Dansk Erhverv påpeger: Hvis en gruppe studerende gerne vil tættere på arbejdsmarkedet efter bachelorniveauet, for eksempel ved at tage en erhvervskandidat eller afslutte deres uddannelse efter fire år, så skal de have lov til det.

Tag udgangspunkt i de studerende og behold et system, som allerede kan det, der efterspørges, men helt sikkert kan blive bedre til det – hvis det får lidt arbejdsro.