Debat

HK: Det er manglende respekt at skære i længden på kandidatuddannelser

Reformkommissionen vil gøre universitetsuddannelserne kortere og mere erhvervsrettede. Men kortere og erhvervsrettede uddannelser eksisterer allerede i dag, skriver Anja C. Jensen.

Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne passer umiddelbart lige ind i Reformkommissionens beskrivelse af, hvilken uddannelsestype, der mangler, skriver Anja C. Jensen. 
Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne passer umiddelbart lige ind i Reformkommissionens beskrivelse af, hvilken uddannelsestype, der mangler, skriver Anja C. Jensen.  Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anja C. Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nina Smith og resten af Reformkommissionen fremlagde før påske sine anbefalinger til reformer af den danske uddannelsessektor. I HK er vi utrolig glade for anbefalingen om, at videregående efteruddannelse skal være gratis på sigt.  

Det er i den grad tiltrængt og meget nødvendigt, at mulighederne for at opkvalificere sig forbedres på det videregående niveau. Der er dog en ting, der overskygger alt andet i Reformkommissionens anbefalinger - nemlig universiteterne. Og jeg undrer mig over, at de erhvervsrettede videregående uddannelser ikke er med. 

Temadebat

Onsdag før påske fremlagde Reformkommissionen anbefalinger til, hvordan vi kan gentænke uddannelserne.

Altinget Forskning sætter spot på to dele: universiteter samt voksen- og efteruddannelser. 

På universitetsområdet er der blandt andet tale om at dele kandidatuddannelserne i to spor fremover – et forskerspor og et mere erhvervsrettet spor. Og når det kommer til efteruddannelse, foreslås det eksempelvis at fjerne brugerbetaling for at sikre ”livslang læring”.

I denne nye temadebat stiller Altinget Forskning spørgsmålene:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at dele universitetsuddannelserne op i to spor?
  • Hvordan forbedrer vi mulighederne for efteruddannelse på universitetsområdet?

Se listen af debattører her.

Enøjet tilgang til uddannelsessystemet
Størstedelen af rapporten handler om universiteterne, det meste af pressemødet handlede om universiteterne, og debatten bagefter har sjovt nok også handlet om - ja, du gættede rigtigt - universiteterne.  

Det er et problem, at der er en så enøjet en tilgang til et så bredt emne som vores samlede uddannelsessystem. Det gør mig også ked af det, at de unge mennesker bekræftes i at tro, at universitetet er den eneste lyksalige vej at gå.  

Erfaringen viser jo, at nogle af dem kommer til at stå med et uddannelsesbevis i hånden, som de slet ikke aner, hvordan de kan veksle til et job og må tage til takke med et job, som ligger endog meget langt fra, hvad de har brugt fem år på at uddanne sig til. 

Reformkommissionens svar på dette uhensigtsmæssige mønster er, at universitetsuddannelserne gøres kortere og mere erhvervsrettede. Men kortere og erhvervsrettede uddannelser eksisterer allerede i dag.  

Reformkommissionens svar på dette uhensigtsmæssige mønster er, at universitetsuddannelserne gøres kortere og mere erhvervsrettede. Men kortere og erhvervsrettede uddannelser eksisterer allerede i dag

Anja C. Jensen, formand, HK

Erhvervsakademi- og professionsuddannelserne passer umiddelbart lige ind i Reformkommissionens beskrivelse af, hvilken uddannelsestype, der mangler.  

De udvikles i tæt samarbejde med arbejdsmarkedet, og de studerende møder den virkelighed, der venter dem, undervejs i studiet gennem praktikforløb.  

Hvorfor skal vi skære i kvaliteten på de lange universitetsuddannelser, for at omskole akademikere til noget som professions- og erhvervsakademiuddannede allerede kan? Det syntes jeg er en strid omgang at servere for vores akademikere. Og det er også en dårlig brug af samfundets midler. De midler kunne bruges langt bedre.  

Vi kan ikke være det bekendt 

Det står stadig hen i det uvisse, hvad Reformkommissionen ønsker, de nye korte universitetsuddannede unge skal beskæftige sig med. Og hvis man læser hvad Reformkommissionen selv skriver, så bliver man bedrøvet.  

Reformkommissionen skriver i deres rapport på side 22, ”at en voksende andel af universitetskandidaterne forventeligt skal beskæftiges i nye jobfunktioner, som tidligere ikke nødvendigvis blev varetaget af akademikere.” 

Det bør ikke være et mål i sig selv at uddanne så mange akademikere, at de bliver nødsaget til at varetage jobfunktioner, der mindst lige så godt kan varetages af medarbejdere med en kortere uddannelse. Tendensen findes allerede.  

Flere akademikere ender i dag i jobs, hvor deres primære arbejdsopgaver er administrative driftsopgaver, som ikke kræver akademiske kompetencer.  

Det kan vi ikke være bekendt af to årsager: Respekt for akademikerens faglighed, og respekt for den kontoruddannede, som via sin kortere videregående uddannelse netop har erhvervet sig den faglighed, der er brug for til det arbejde. 

Ekspertvejen er ikke for alle 

Det er dejligt at møde mennesker, som er højt specialiseret inden for deres fag og virkelig kan gøre en forskel med deres viden inden for et helt særligt område. Det har vi i høj grad brug for som samfund. Det skal vi fortsat have gode betingelser for på universiteterne.  

Men ekspertvejen skal ikke være den brede uddannelsesvej. Det skal til gengæld de erhvervsrettede videregående uddannelser, som er kortere og mindre specialiserede. Med bedre muligheder for at uddanne sig videre senere i livet, vil denne vej også blive mere attraktiv for de unge at vælge.  

Vi har fået opbygget et samfund, hvor alt for mange unge føler sig presset til at vælge en kandidatuddannelse på universitetet

Anja C. Jensen, formand, HK

Vi har fået opbygget et samfund, hvor alt for mange unge føler sig presset til at vælge en kandidatuddannelse på universitetet.

Jeg ønsker for de unge, at de både får et godt studieliv og et lykkeligt og langt arbejdsliv, hvor de løbende kan udvikle sig og skifte spor.  

Lad os se på uddannelsessystemet som en helhed. Hvis vi kun fokuserer på universiteterne, så er det ligesom at se verden gennem et sugerør. Derfor skal vi understøtte initiativer, der kan fremme de erhvervs- og professionsfaglige uddannelser.  

Lad os udvikle på de eksisterende uddannelser eller udvikle nye uddannelser i regi af erhvervsakademier og professionshøjskoler og begrænse optaget på visse universitetsuddannelser – ikke ved overgangen fra bachelor til kandidatuddannelsen, som Reformkommissionen foreslår, men allerede ved indgangen til bachelor. 

Uddannelse hele livet  

Vi kunne gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsrettet videregående uddannelse, hvis der var realistiske muligheder for at opkvalificere sig senere hen i livet.  

Vi bliver kun et bedre og klogere samfund ved at følge med udviklingen. Et samfund, som står midt i en grøn og digital omstilling med løbende og stort behov for nye kompetencer. Tiden, hvor man uddanner sig en gang, til et helt arbejdsliv, er forbi.  

Vi skal diskutere livslang læring og erhvervsrettede videregående uddannelser ikke kortere universitetsuddannelser.  

Derfor glæder jeg mig til Reformkommissionens udspil om erhvervsuddannelser og de erhvervsrettede videregående uddannelser, der kommer senere på året.

Læs også

Og lad os ikke slå søm i debatten om universitetsuddannelser, før vi har debatteret det i sammenhæng. Kun sådan finder vi de bedste løsninger for uddannelserne, for arbejdsmarkedet og for samfundet i øvrigt.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Smith

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand, VIVE, formand, Kommission for 2. generationsreformer, næstformand, Nykredit
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1981)