V roser Reformkommissions anbefalinger: Uddannelse og arbejde skal ikke være to adskilte verdener

Karakterskala, et-årige kandidater, SU og efteruddannelse. Man kan vist roligt sige, at Reformkommissionen har taget opgaven på sig og løftet blikket mod de heftigt debatterede emner, som i løbet af de sidste mange år har groet sig godt fast i det videregående uddannelsessystem.  

Allerede inden kommissionens anbefalinger til en ny uddannelsesstruktur blev offentliggjort, var tasternene glødende varme i det politiske Twitter-landskab.

I Venstres optik er det lidt en uskik at kommentere oplæg, der endnu ikke er offentliggjort. Oplægget har nu fået lov at lande i et par uger, så også jeg har haft lejlighed til at læse anbefalingerne ordentligt igennem. Og jeg mener, der er flere grunde til at forholde sig nysgerrigt og med åbent sind til de kommende drøftelser af de emner, som kommissionen har sat på brættet. 

Mere fleksibilitet

Først og fremmest er det vigtigt at mane kritiske røster om, at reformkommissionens udspil gør samfundet mindre uddannet, til jorden.

Når kommissionen foreslår et-årige kandidatuddannelser, er der ikke tale om, at fremtidens unge skal gøres mindre uddannede end nutidens og fortidens. Der er derimod tale om en ændring af en meget fast og universel struktur i uddannelsessystemet, som vi måske har taget lidt for givet.

Og her tilfører et femte års undervisning i Habermas måske ikke den samme merværdi som et fjerde år i mere excel-anvendende fag

Ulla Tørnæs (V)
Forskningsordfører

Mange unge taler om behovet for at se meningen med de fag, de bliver undervist i. Og her tilfører et femte års undervisning i Habermas måske ikke den samme merværdi som et fjerde år i mere excel-anvendende fag, og hvis det gør, vil man i øvrigt stadig kunne forfølge den velkendte to-årige kandidatuddannelse i et mere forskningsrettet spor på uddannelsen.

Pointen er at tænke mere fleksibilitet ind i uddannelsessystemet, så den studerende meget tidligere i uddannelsen kan se sine evner blive brugt på et arbejdsmarked, som mestendels ikke er forskningstungt. Men det handler også om at skabe tættere sammenhæng mellem vores vidensinstitutioner og samfundet. 

Efteruddannelse

For det andet tager Reformkommissionen fat på netop en bedre sammenkobling af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvor efteruddannelse kommer til at spille en central rolle. For hvorfor uddanne sig i 16-17 år for at standse indlæringen de næste 50?

Der er god ræson i at gøre det enklere, billigere og bedre at opkvalificere sine kompetencer på arbejdsmarkedet – også selvom man er universitetsuddannet. Rigtig mange arbejdende danskere betragter imidlertid uddannelse og arbejde som to adskilte verdener, og fravælger derfor mulighederne for efteruddannelse.

Pointen er at tænke mere fleksibilitet ind i uddannelsessystemet

Ulla Tørnæs (V)
Forskningsordfører

Men uddannelse er ikke et tilbageskridt, når man først er på arbejdsmarkedet. Det er tværtimod en unik mulighed for, at både faglært og ufaglært arbejdskraft kan tilegne sig mere viden, nye evner og en øget løn.

Det er det budskab, som skal trænge mere ind på mange flere danske arbejdspladser. Derfor er kommissionens bud på et digitalt efteruddannelsesoverblik og praksisafprøvning som led i en erhvervsmæssig opkvalificering også interessant, hvis vi skal have flere til at efteruddanne sig. 

Jeg glæder mig i hvert fald til at komme et skridt nærmere de videre drøftelser af Reformkommissionens forslag og ser frem til regeringens udspil på dette område.