Debat: Forskningskvalitet kan sikres bil­ligere end med ekspertudvalgs løsninger

DEBAT: Et ekspertudvalg har set på finansiering og forskningskvalitet. Men de løsningsmodeller, som udvalget foreslog, er komplicerede og nogle endda dyrere end det nuværende system. Det kan gøres enkelt og billigt, skriver Poul Erik Mouritzen og Jørgen Søndergaard.

Af Poul Erik Mouritzen og Jørgen Søndergaard
Hhv. Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og fhv. direktør og forskningsleder emeritus ved VIVE

En af de sager, der ligger på den nye forskningsministers bord, handler om forskningsfinansiering.

Ministeren skal - lidt forenklet - tage stilling til, hvordan man får mest mulig forskningskvalitet for en milliard kroner.

Ministeren kan læne sig op ad den rapport, som et ekspertudvalg afleverede for få måneder siden påpegede, Fremtidssikring af forskningskvalitet.

Udvalget foreslog fire modeller, alle mere komplicerede og nogle desuden væsentlig dyrere end det nuværende system. Men hvorfor ikke gøre det enkelt og billigt?

Antal ansøgere skal afgøre bevillinger
Vi har den opfattelse, at der er snævre grænser for, hvor stor en kvalitetsforbedring der kan opnås i dansk universitetsforskning ved at bruge kvalitetsindikatorer eller procedurer vedrørende kvaliteten af forskning som tildelingskriterier for basismidler til forskning.

Derfor er vi skeptiske over for ekspertudvalgets forslag om mere komplicerede og raffinerede tildelingskriterier og endnu mere skeptiske overfor omkostningstunge og bureaukratiske procedurer, der vil bruge en pæn del af milliarden på at ansætte embedsmænd og/eller honorere evalueringspaneler for samtlige universitetsinstitutter i Danmark.

Det leder os frem til at pege på to andre løsningsmuligheder end de fire, udvalget har peget på. Den ene er at bruge et meget simplere tildelingskriterium.

De fleste forskere er enige om, at en valid indikator for kvaliteten af et forskningsmiljø er antallet af eksterne ansøgere til ledige stillinger.

Der er kolossale forskelle mellem fagligt set sammenlignelige institutter, når det gælder rekruttering. Vi vil derfor foreslå en simpel tildelingsmodel for den frie milliard: Den andel af de opslåede stillinger (adjunkt, lektor og professor), der har mindst XX kvalificerede eksterne ansøgere.

Vi kan ikke give et præcist bud på værdien af XX, da vi ikke kender fordelingen, men uanset hvad XX sættes til at være, vil det skabe et klart incitament for ledelsen på et universitet til at søge at styrke forskningsmiljøer med få ansøgere.

Det vil især være tilfældet, såfremt man vælger at udforme modellen, så det virkelig koster noget på bevillingerne, hvis et universitet år efter år har flere stillinger med få kvalificerede eksterne ansøgere end andre universiteter.

Det vil dog være en lang og usikker proces, inden resultaterne viser sig.

Giv penge direkte til blandt andet Grundforskningsfonden
En anden mulighed er at styrke kvaliteten af den forskning, der allerede er rigtig god, så mere af denne forskning kan blive excellent forskning i international klasse?

Hvis man konsekvent anvender yderligere en milliard om året til de forskere og forskningsmiljøer, der er godt på vej mod den internationale top, men ikke er der helt endnu, er vi ret sikre på, at det vil hæve forskningskvaliteten, og at effekten vil vise sig forholdsvis hurtigt.

Men hvis det er denne form for højnelse af kvaliteten, man vil stræbe efter – hvorfor så ikke overføre pengene direkte til Det Frie Forskningsråd og Grundforskningsfonden, så de kan hæve deres bevillingsprocenter?

Fordelen ved denne model er ikke, at den er u-bureaukratisk; fordelen er at vi allerede har betalt for bureaukratiet i denne del af bevillingssystemet, så det i praksis vil være relativt omkostningsfrit at skrue op for den samlede bevilling.

Samtidig ville det reducere det spildte ressourceforbrug på skrivning af ansøgninger, der er lovende, men som der ikke er penge til med det nuværende meget lave budget for denne del af bevillingssystemet.

Gav man således blot halvdelen af milliarden til Danmark Grundforskningsfond, kunne antallet af Centres of Excellence mere end fordobles. Og med den anden halve milliard kunne succesraten for ansøgninger til forskningsrådene hæves fra de nuværende 14 til omkring 20 procent.

Læs en uddybelse af argumentation i ”Kan kvaliteten af universitetsforskning fremmes gennem bevillingssystemet?”.

Forrige artikel Novo Nordisk Fonden til ny minister: Løft dansk forskning til nye højder Novo Nordisk Fonden til ny minister: Løft dansk forskning til nye højder Næste artikel Konsulent: Nyt trivselskontor skal være kritiske over for nemme svar Konsulent: Nyt trivselskontor skal være kritiske over for nemme svar
Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år

Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år

SKIB: Manglende offentlig medfinansiering kan betyde, at Danmark i 2023 står uden et havforskningsskib, der kan sejle i Arktis. Regeringen ville ikke afsætte penge til et nyt skib i aftalen om udmøntningen af forskningsreserven.