Debat

Debat: Politikere skal undgå at blande sig i udvælgelsen af forskningsprojekter

DEBAT: Politikerne må gerne sætte en bred retning for forskning, men de skal lade forskere formulere og udvælge de konkrete projekter, skriver Ole Lehrmann Madsen.

Det skal
være op til forskerne at formulere
de projekter, der har udsigt til at give den bedste største værdi, skriver Ole
Lehrmann Madsen.
Det skal være op til forskerne at formulere de projekter, der har udsigt til at give den bedste største værdi, skriver Ole Lehrmann Madsen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ole Lehrmann Madsen
Professor i datalogi, AU, ambassadør for Alexandra Instituttet og formand for ATV’s Digitale Vismandsråd

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at reducere CO2-udledningen, og at det er fornuftigt at afsætte forskningskroner til at løse vores klima-udfordringer.

Men hvis det betyder, at politikere og embedsmænd vil ind og detailstyre og vurdere, hvilke forskningsprojekter, der bedst egner sig til at løse samfundsudfordringerne, så er jeg ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå.

Forskere skal formulere projekterne
Lad mig starte med et måske lidt slidt eksempel fra Henry Ford, der er krediteret for at have sagt:

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

”Hvis jeg havde spurgt folk, hvad de ønskede sig, så havde de sagt hurtigere hestevogne. Nu fik de bilen”.

Nu efterspørger folk elbiler. Men er det den bedste løsning til at reducere CO2-udledningen fra transport? Her under Corona-krisen er det for eksempel it-teknologien, som har holdt hånden under samfundet.

Det er fint, at man fra politisk hold sætter en retningen for (dele) af forskningen. Men man skal undgå at blande sig i formuleringen og udvælgelsen af projekterne.

Ole Lehrmann Madsen
Ambassadør for Alexandra Instituttet og formand for ATV’s Digitale Vismandsråd

Både virksomheder og ansatte har opdaget, at videomøder i meget høj grad kan medvirke til at reducere transportomkostningerne og dermed også reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.

Så måske vil forskning i IT it være mere effektivt i forhold til at reducere CO2-udledningen end forskning rettet mod bedre elbiler?

Jeg ved det ikke, og ingen politikere og embedsmænd ved det. Derfor skal det være op til forskerne at formulere de projekter, der har udsigt til at give den bedste største værdi.

Politikere skal holde sig fra udvælgelsen
Men skal politikerne være involveret i at udvælge projekterne?

Det korte svar er nej, fordi et forslag til et forskningsprojekt indeholder blandt andet et eller flere mål, nogle ideer til (hypoteser) til, hvordan målene kan nås, en arbejdsplan og navne med CV’er på de forskere, der skal gennemføre projektet.

Det kræver specialister inden for det faglige område, der kan bedømme om målene er realistiske, og om hypoteserne holder. Og ikke mindst så skal man kunne vurdere, om de forskere, der er med, faktisk kan gennemføre projektet.

Så dDette her indlæg er ikke et forsøg på at argumentere for mere it-forskning. Det er en opfordring til,l at man fra politisk side ikke blander sig i udvælgelsen af projekterne.

Det er fint, at man fra politisk hold sætter en retningen for (dele) af forskningen. Men man skal undgå at blande sig i formuleringen og udvælgelsen af projekterne.

Der skal være en balance i midlernes fordeling
Jeg har selv haft fornøjelsen af at være med i bestyrelsen for (det (tidligere) strategiske forskningsråd. Her forvaltede vi strategiske forskningsmidler inden for områder, som var valgt af Folketinget.

Det var forskerne, der definerede projekterne, ligesom det var komiteer med fagspecialister og eksterne bedømmere, der vurderede og valgte de bedste projekter.

Læs også

Det fungerede godt bortset fra de få gange, hvor Folketinget valgte meget snævre områder, eller hvor man afsatte for få midler.

Hvis et område er for snævert, risikerer man, at der ikke er en reel konkurrence mellem flere forskergrupper. Og hvis der er for få midler, så står arbejdet med at lave ansøgninger ikke mål med, hvor stor chance der er for at få en bevilling.

Og bare for at det også er sagt:

Der skal selvfølgelig være en fornuftig balance mellem de midler, der afsættes til strategisk forskning, fri forskning og anvendelsesrettet forskning og innovation, som det for eksempel foregår i regi af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS).

Så kære forskningsminister og politikere: Sæt gerne en retning, som er passende bred og ikke på forhånd peger på bestemte teknologier, men overlad formulering og udvælgelse af projekterne til forskerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Lehrmann Madsen

Professor, Institut for Datologi, Aarhus Universitet 1989-
mag.scient., datalogi, 1975, ph.d., datalogi (1980)

0:000:00