Magistrene: Politisk fokus på grøn forskning skal følges af flere midler

DEBAT: Når politikerne forståeligt nok retter midler mod grøn forskning, skal de løfte ambitionerne for finansieringen. Andre forskningsområder må ikke blive udhulet, skriver Camilla Gregersen.

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening

 På næste års finanslov har regeringen afsat 750 millioner kroner til at forske i fire overvejende tekniske løsninger på klimaområdet.

I lyset af klimakrisen forstår jeg godt, at regeringen vil prioritere grøn forskning.

Det har vi i DM også opfordret politikerne til de sidste år.

Kloden har brug for, at vi gør en ekstraordinær indsats for at blive bedre til at reducere det aftryk, som mennesker sætter på naturen.

Fortsæt nuværende projekter
Vi skal blot huske, at grøn forskning er mere end de fire strategiske satsningsområder. Det er for eksempel også relevant med forskning i adfærd og incitamenters virkning på befolkningen samt biodiversitet.

Mange grønne forskningsprojekter blev igangsat efter sidste års finanslov, hvor der blev afsat midler til grøn forskning – men dengang kunne alle forskningsfelter komme i spil.

Det vil være godt, hvis de projekter kan fortsætte, så forskningsfelterne ikke skal lukke op og ned som en harmonika alt efter skiftende finanslove. 

Derfor er det altid vigtigt at stræbe efter størst mulig bredde i forskning inden for nye satsningsområder. Vi skal undgå detailstyring og sikre, at flest mulige forskningsfelter kan spille ind med ny viden og løsninger.

God grund til det politiske fokus
Situationen illustrerer i mine øjne, at de offentlige forskningsbevillinger bør hæves, så der er rum til både den brede og frie forskning og den strategiske forskning, hvor politiske ønsker også kan honoreres.

Alle kan jo se, at der er stor industriel interesse for de fire områder, som regeringen har udvalgt, nemlig lagring af CO2, grønne brændstoffer, klimavenligt landbrug og genanvendelse af plastaffald.

Mange af vores medlemmer glæder sig til at kaste sig over opgaven både i den offentlige og private sektor.

Der er samtidig – med god grund – politisk og økonomisk interesse i andre forskningsfelter, for eksempel hele life science området, som virkelig er et vækstområde, der aktuelt hjælper til, at vores BNP ikke styrtdykker under covid-19.

Og oveni det er der politiske ønsker om at styrke forskning indenfor daginstitutioner og velfærdsområdet.

Jeg kan kun glæde mig over den politiske interesse også for dette vigtige område, som kan gøre en stor forskel for børn og samfund.

Tilføj flere midler
Men sagen er, at når man prioriterer nogle forskningsfelter økonomisk, men ikke øger den samlede sum, så bliver andet forskning nedprioriteret.

Det er vigtigt, at man gør sig klart på Christiansborg, at der kommer til at være færre midler til anden forskning, når en større del af midlerne reserveres politisk til bestemte projekter. Og det bliver hurtigt grundforskning og den fri forskning, hvor forskerne selv vælger både område og metode, der bliver taberen.

Derfor bør der tilføres flere midler, når de politiske ønsker vokser. Når politikerne udvælger og kanaliserer forskningsmidlerne hen til specifikke områder, skal vi sikre, at andre vigtige forskningsområder ikke bliver udhulet.

For stabilitet i forskningsbevillinger er afgørende for, at der kan opbygges stærke forskningsmiljøer.

Må ikke ramme fri forskning
Den frie forskning må ikke blive nedprioriteret i en tid, hvor der er så hårdt brug for, at vi hele tiden er rede til at adressere de udfordringer, som vil ramme vores samfund, men som vi ikke har set endnu.

For et år siden havde ingen forestillet sig, at vi ville have brug for beredskab til at tackle covid-19, men nu kan vi trække på klinisk forskning til vaccineudarbejdelse, og vi kan trække på viden fra arbejdslivsforskning.

Det illustrerer, at vi har brug for et stærkt beredskab til fremtidens udfordringer.  

Forskning kan og skal spille en hovedrolle, når vi som samfund skal tackle de store udfordringer, vi står over for.

Derfor er det så vigtigt, at der fra politisk side bliver prioriteret en stabil offentlig finansiering af forskningsmiljøerne, og at vi tør at løfte ambitionsniveauet finansielt.

Så der bliver muligheder for både at forfølge de idéer, som politikerne har, men også de idéer, som ikke er afprøvet og knap tænkt endnu.

Forrige artikel Akademikerne: Akademikerne: "Forskningsfrihed er ikke bare et slagord" Næste artikel DI: Forskning med et formål er ikke at sætte forskningsfriheden over styr DI: Forskning med et formål er ikke at sætte forskningsfriheden over styr
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.