Debat

Lægeforeningen: Der skal være åbenhed og klare regler om forsøg med lægemidler

DEBAT: Det er afgørende for forskningen i ny medicin, at befolkningen har tillid til kliniske forsøg med lægemidler. Det kan sikres med mere åbenhed, og derfor er LF gået sammen med Lif og LVS om en fælleserklæring om forpligtelsen til åbenhed i forskning. Det skriver Mads Koch Hansen, formand for LF.

<i>












"Vi har som
læger en interesse i størst mulig åbenhed omkring samarbejde med
lægemiddelvirksomheder - en åbenhed, der kan understøtte befolkningens tillid
til læger, og som betyder, at vi altid skal kunne tåle kritiske eksterne blik," siger 



Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen</i>.<br><br>
"Vi har som læger en interesse i størst mulig åbenhed omkring samarbejde med lægemiddelvirksomheder - en åbenhed, der kan understøtte befolkningens tillid til læger, og som betyder, at vi altid skal kunne tåle kritiske eksterne blik," siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis der bliver skabt tvivl om forsøgene, kan det blive svært at rekruttere personer, som er parate til at deltage, og dermed vil hele fundamentet for at afprøve ny medicin forsvinde.

Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen

Af Mads Koch Hansen
Formand for Lægeforeningen

Den lægelige behandling bygger på viden og evidens. Derfor er forskning en helt essentiel del af lægefaget. Forsøg med lægemidler er en vigtig del af det at forske som læge eller anden sundhedsprofessionel.

Læger, hospitaler og klinikker arbejder hver dag tæt sammen med lægemiddelindustrien for at udvikle ny og bedre medicin, og en stor del af det arbejde består i kliniske afprøvninger af den nye medicin.

De seneste ugers debat her på Altinget har vist, at forskningsetik er et varmt emne. Det gælder naturligvis også etikken inden for den del af den medicinske forskning, som handler om forsøg med lægemidler. Her er det afgørende, at befolkningen altid kan have tillid til, at arbejdet med at udvikle ny medicin foregår på et højt fagligt, etisk og videnskabeligt niveau. Forsøgspersoner skal også kunne være sikre på, at de er med i forsøgene under betryggende forhold. Hvis der bliver skabt tvivl om forsøgene, kan det blive svært at rekruttere personer, som er parate til at deltage, og dermed vil hele fundamentet for at afprøve ny medicin forsvinde.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til [email protected]

Åbenhed skaber tillid
Derfor er Lægeforeningen gået sammen med Lægemiddelindustriforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber om en fælleserklæring om kliniske forsøg med lægemidler. Intentionen med fælleserklæringen, som ligger helt i tråd med den netop reviderede Helsinki-deklaration, er især at gøre det helt klart, at både læger og industri er forpligtet til at være åbne om indholdet, finansieringen og resultaterne af de kliniske forsøg. Vi har som læger en interesse i størst mulig åbenhed omkring samarbejde med lægemiddelvirksomheder - en åbenhed, der kan understøtte befolkningens tillid til læger, og som betyder, at vi altid skal kunne tåle kritiske eksterne blik.

Etikken omkring forsøg med lægemidler er meget vigtig for læger. Lægeforeningen bakkede således også op om de nye og strammere regler for lægers samarbejde med lægemiddel- og medikovirksomheder, som Folketinget vedtog i 2014. Det er regler, som blandt andet betyder en langt større åbenhed om samarbejdsrelationerne mellem sundhedsprofessionelle og lægemiddelvirksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Koch Hansen

Bestyrelsesformand Det Nationale Sorgcenter, seniorrådgiver, Rud Pedersen,
speciallæge i anæstesiologi

0:000:00