Lea Backes, kandidatstuderende på International Business & Politics, CBS, er ny formand for 23.000 medlemmer i Djøf Studerende.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Den nye formand har som mål at sætte studiemiljø og trivsel på den politiske dagsorden.
"Der er et stærkt politisk fokus på uddannelse og uddannelsespolitik. Desværre virker det, som om politikerne ikke helt har blik for de studerendes hverdag og trivsel. Studerende er i dag generelt meget kompetente og engagerede, men vi skal have mere fokus på betydningen af et godt studiemiljø. Vi ser alt for mange studerende, som har problemer med stress," siger Lea Backes ifølge pressemeddelelsen.
Hun vil også presse på for højere uddannelseskvalitet – særligt i form af et opgør med fremdriftsreformen og de fortsatte besparelser på uddannelserne.
Lea Backes efterlyser en større politisk forståelse af, at uddannelserne er en del af samfundet i bred forstand.
"Vi oplever, at man skærer uddannelsespladser væk, fordi der er indskrevet for mange udenlandske studerende. Det virker, som om nogle politikere befinder sig i en glasklokke uden forbindelse med resten af verden. Som studerende vil vi gerne være en del af et internationalt studiemiljø, ligesom rigtig mange gerne vil læse et semester eller to på et udenlandsk universitet eller have et praktikophold i udlandet. Det globale udsyn er vigtigt – ikke kun for os som studerende, men for Danmark og dansk erhvervsliv," udtaler hun.
Lea Backes afløser Christian Nør Larsen på formandsposten, eftersom han har afsluttet sin uddannelse.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
























