Christian Hjorth-AndersenDødsfald: Professor em., dr.polit. Christian Hjorth-Andersen (78)
Den københavnske arkitektsøn Christian Hjorth-Andersen blev cand.polit. i 1971, og en lang karriere som økonom tog sin begyndelse. Allerede samme år blev han sekretær i Forureningsrådets Sekretariat.
Men det var miljø- og industriforskningsvejen og ikke den politiske interessevaretagelse, der trak i økonomen. Dertil havde han en kulturel åre. Christian Hjorth-Andersen blev således kandidatstipendiat ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet 1971-74, forskningsstipendiat 1974-75, adjunkt ved instituttet 1975, lektor 1977 og docent 1989 for endelig at varetage stillingen som professor 1990-2013.
Det hedder i et mindeord fra Københavns Universitet:
"Han var ikke nogen stille, indadvendt forsker, men havde hele livet igennem stærke meninger om både universitetets og samfundets ledelse - og lagde ikke skjul på dem. Under studenteroprøret i 1968 var han stærkt engageret i kampen mod ”professorvældet” og blev valgt ind i Studenterrådet for de samfundsvidenskabelige studerende 1968-1970. Det var på en tid, da studenteroprøret var antiautoritært men endnu ikke marxistisk, og det passede Hjorth-Andersen fint."
Dekan, formand og redaktør
Blandt mange samfundsnyttige tillidsposter må nævnes, at Hjorth-Andersen var en magtfuld dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1993-97, formand for Nationaløkonomisk Forening 1995-99 og Redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift 1999-2014. Han var forinden formand for Udvalget vedr. Samfundsvidenskabeligt Forlag 1979-81 og for Det Statsvidenskabelige Studienævn 1982-84.
Christian Hjorth-Andersen anførte i sin Blå Bog, at han skrev så forskellige titler som licentiat-afhandlingen Forureningsøkonomi 1975, Empiriske Studier i Pris og Kvalitet 1987, Teaterøkonomi 1991, Økonomisk Vurdering af Energiprojekter (red.) 1995, Bogmarkedet i Danmark 1996, Udviklingslinier i Økonomisk Teori (red.) 2000 samt Hvad koster kulturen? 2013.
Han, der var dekoreret med Ridderkorset, efterlader sin tredje kone, den jævnaldrende professor, svenskfødte Thora Margareta Bertilsson. Han var desuden far og farfar.
"Det er en temperamentsfuld, uortodoks og engageret forsker med alsidige interesser inden for både sit fag og samfundet, der nu er gået bort," konkluderer hans universitet i sit mindeord.
Bisættelsen finder sted 11. oktober 2023 kl. 11 fra Trinitatis Kirke i København.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Klimaet går AMOC




















