Bliv abonnent
Annonce

Dødsfald: Professor Mogens Flensted-Jensen (78)

26. december 2020 kl. 22.53

Han blev cand.scient. i matematik ved Københavns Universitet i 1968 og erhvervede doktorgraden samme sted i 1980 med disputatsen Ikke-kommutativ harmonisk analyse.

Flensted-Jensen var lektor i matematik ved Københavns Universitet i perioden 1973-79. I 1979 blev han udnævnt til professor i matematik ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

I en længere årrække var han prorektor ved KVL, og han var formand for Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd i perioden 1997-2003.

Flensted-Jensen skrev en række centrale videnskabelige arbejder om harmonisk analyse, publiceret i højt ansete matematiske tidsskrifter og videnskabelige monografier.

Mogens Flensted-Jensen var formand for Dansk Matematisk Forening i perioden 1982-86.

Han blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1992 og udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen af 1. grad i 2012.

Han efterlader sin jævnaldrende hustru Inger samt børn og børnebørn.

Bisættelse: Onsdag 30. december 2020 kl. 13 fra Stavnsholtkirken (for inviterede).

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026