Foreningsformænd: Bevar armslængde til universiteterne

Af Thomas Damkjær Petersen, Lisa Herold Ferbing og Camilla Gregersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA, formand for Djøf og formand for Dansk Magisterforening
Universiteterne skal være i samspil med omverdenen. De skal gøre samfundet klogere og udfordre etablerede sandheder gennem nytænkning og verificering. De skal forske i områder, der har politisk bevågenhed, eksempelvis klima- og miljøområdet, og de skal forske i områder, der måske aldrig får politisk bevågenhed, begge dele uafhængigt af politisk styring, solidt og troværdigt.
At forskningen ikke er politisk styret, men at der er en armslængde til politikerne, er universiteternes adelsmærke. Derfor er det ikke uden betydning, når regeringen har fremlagt et lovforslag, der kan rejse tvivl om, hvorvidt universiteterne fortsat kommer til at være uafhængige vidensinstitutioner.
Lovforslag sætter armslængdeprincip ud af kraft
På overfladen ser lovforslaget uskyldigt ud, fordi det ikke foreslås, at ministeren selv direkte udpeger universitetsbestyrelserne. Men når en minister sikrer sig udvidet kontrol med indstillings- og udpegningsorganer til universiteternes bestyrelser, så er uafhængighed og armslængdeprincip de facto sat ud af kraft.
Skriv til debat@altinget.dk
Man kan ikke være næsten uafhængig eller have et armslængdeprincip, der kun går til håndleddet.
Tilbage i 2003, da man gennemførte den sidste store styringsreform af universiteterne, stillede man øgede krav til samspillet med omverdenen og indførte blandt andet bestyrelser med et eksternt flertal.
Man kan ikke være næsten uafhængig eller have et armslængdeprincip, der kun går til håndleddet.
Argumentet for at have bestyrelser med medlemmer udefra var netop, at de skulle sikre armslængden til det politiske niveau, sådan at det for eksempel ikke var ministeren, men bestyrelsen, som skulle ansætte rektor.
Uafhængige, ikke isolerede universiteter
At universiteterne er og skal være uafhængige, betyder dog ikke, at de skal være isolerede. Tværtimod! Så i stedet for at sætte universiteternes internationale renommé over styr som politisk uafhængige, kan ministeren nøjes med den del af modellen, der opretter et udpegningsorgan med personer fra erhvervsliv, kulturliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder.
Modellen giver det samfundsmæssige udsyn, som regeringen efterspørger, og garnerer man med øget medbestemmelse til ansatte og studerende, er vi tæt på det perfekte.
Omtalte personer

Camilla Gregersen
Medlem, Dataetisk Råd, fhv. formand, fagforeningen DM

Lisa Herold Ferbing
Selvstændig ledelsesrådgiver, formand, Lån & Spar Invest, Gudme Raaschou, næstformand, cBrain A/S, bestyrelsesmedlem, Investadministration og Djøf Privat

Thomas Damkjær Petersen
Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI






















