Forskere i frontalangreb på danske Arktis-ambitioner

15 af Danmarks førende Arktis-forskere retter en sønderlemmende kritik mod Danmarks strategi for arktisk forskning – eller mangel på samme. De efterlyser en overordnet statslig koordination af den arktiske forskning. At forkromede strategiudspil bliver udmøntet i konkret handling.
”Vi ønsker, at man fra dansk side virkelig synligt satser på at være til stede i Arktis med en statslig hat på og ikke er skræmt væk af det her dilemma, som samarbejdet mellem Danmark og Grønland inden for rigsfællesskabet skaber. Fra dansk side er man bange for at blive beskyldt for neokolonialisme. Og fra grønlandsk side vil man gerne markere, at man ikke ligger under for Danmark i alt, hvad man gør,” siger professor Torben Røjle Christensen fra Arctic Research Centre ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og fortsætter:
”Det er med til at blokere for, at man ikke ordentligt tør satse på at vise rigsfællesskabets samlede tilstedeværelse.”
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Korte kandidatuddannelser er et symptom på en ændret samfundsvision
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne

























