Brancheorganisationen Plastindustrien stod bag talentkonkurrencen Project Plastic, der kulminerede på Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby 25. oktober.
Her sikrede plastgenanvendelse i Kenya de to ingeniørstuderende Maria Ellyton og Sofie Bejder sejren over 17 andre projekter.
De to vindere udmærkede sig ved deres engagement i en nystartet plastgenanvendelsesfabrik i Kenya. Den besøgte de for at dele ud af deres ingeniørfaglige viden i forhold til blandt andet sortering, kvalitetssikring og medarbejderrutiner.
"Vinderprojektet er et klokkeklart eksempel på, hvordan den værdifulde ingeniørfaglige viden gør en stor forskel i praksis, og det har vi også kunnet se i de mange andre projekter, der har deltaget i Project Plastic. Vi er som branche stærkt afhængige af, at fremtidens ingeniører har lyst til at arbejde med plast, så Project Plastic-konkurrencen er kommet for at blive," siger Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien, ifølge pressemeddelelsen.
Dommerpanelet i talentkonkurrencen bestod af Pernille Guldager (Head of Materials, Coloplast), Jens Thor Hansen (adm. direktør, ENGEL Nordic) og Joachim Lysemose (Senior Engineer in Mechanics).
Med førstepræmien i Project Plastic følger en check på 25.000 kroner.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger























