IDA: Diplomingeniørerne er en ubetinget succes. Hvorfor skal de være færdige på kortere tid?

Det skabte nærmest angstlignende ringe i vandet hos både erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og de studerende, da regeringens udspil til en reform af professionsbacheloruddannelserne lagde op til at forkorte diplomingeniøruddannelsen med et halvt semester for at frigøre midler til andre områder i uddannelsessystemet.  

Måske så det på papiret kun ud som en lille justering, for en forkortelse på to-tre måneder og 15 ECTS-point lød jo som en mindre ubetydelig forkortelse – men i praksis ville det helt evident have haft meget alvorlige konsekvenser. 

Regeringen og forligspartierne bag reformen skal derfor have stor ros for at have lyttet til de mange faktuelle bekymringer, der kom fra et meget stort kor, hvilket jo ikke altid er tilfældet. 

På trods af meget høj studieintensitet på uddannelserne til diplomingeniør, der svarer til et fuldtidsjob og et studiejob oveni, skal kommende studerende være færdige en måned tidligere.

Mette Alberg Mosgaard
Formand, IDA's uddannelses - og forskningsudvalg

En succesfuld og erhvervsrettet uddannelse

At det i slutspurten gik op for de folkevalgte, at diplomingeniøruddannelsen snarere skulle bruges som fyrtårn for andre uddannelser, og ikke skulle skæres på indholdsdelen, skyldes flere elementer.

Diplomingeniørerne er nemlig en ubetinget succes. De kommer hurtigt i job efter endt uddannelse, deres arbejdsgivere er meget tilfredse med dem, og de vurderer også selv, at deres uddannelse har klædt dem godt på til arbejdsmarkedet. Dermed skiller de sig ud fra mange af de andre professionsbacheloruddannelser, hvor dimittenderne ikke føler sig klar til arbejdsmarkedet 

For diplomingeniøruddannelserne har altid været – og er heldigvis fortsat - fint kalibreret til at koble de studerende tæt til erhvervslivet. 

Helt konkret ville en forkortelse af uddannelsen have klippet et af de tætteste bånd, der er til erhvervslivet fra de studerende.

I dag skrives diplomingeniørernes bachelorprojekt nemlig oftest i tæt samarbejde med en virksomhed, hvor konkrete problemstillinger og løsninger bliver belyst, og en forkortelse ville uden tvivl have gjort dette tætte og praksisnære samarbejde umuligt og fjernet det, der i dag udgør en vigtig og unik bro mellem de studerende og erhvervslivet.

Mange diplomingeniører får desuden netop deres første job gennem dette projekt, fordi de allerede har vist deres værd i en virksomhed. Var denne mulighed blevet fjernet, ville det have gjort det sværere for de studerende at få fodfæste på arbejdsmarkedet.