Ernæringsaktører: Nedskæringer på uddannelser giver mere ulighed i sundhed

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) anslår, at underernæring koster det danske samfund seks milliarder kroner om året. I 2021 er underernæring stadig et usynligt samfunds- og sundhedsproblem.

Opsporing og behandling af problematikken ligger i en faglighed, som ikke er integreret i tilstrækkelig grad i sundhedsvæsenet. Konsekvensen er mennesker med unødigt lange sygdomsforløb, dårlig livskvalitet, infektioner, øget medicinforbrug og kuldsejlet genoptræning.

Nu rammes kampen mod underernæring, overvægt og livstilssygdomme af et nyt tilbageslag. Regeringens uddannelsespolitik med udflytning af uddannelser ser ud til at have den konsekvens, at kandidaten i klinisk ernæring lukkes på Københavns Universitet. Der skal findes økonomi til udflytningen af uddannelser, og det rammer klinisk ernæring.

Der bør investeres i fagligheden

Vi har endnu ikke udnyttet det fulde potentiale, der ligger i at sikre, at de syge og svækkede får tilstrækkelig ernæring. Lad os satse på det i stedet for lukke uddannelsen

Ghita Parry og Mette Theil
Formand for Kost- og Ernæringsforbundet og formand for Fagligt Selskab af Kliniske Diætister

Det er en snæver økonomisk kassetænkning, der i den grad spænder ben for langsigtede investeringer i sundheden. Det vil være et voldsomt tilbageslag for fagligheden omkring udviklingen af ernæring i Danmark og vil gøre kampen mod ulighed i sundhed endnu mere ulige.

Vi ved, at underernæring og dehydrering særligt rammer de kritisk syge, socialt udsatte og ældre svækkede borgere. Nu bliver hjælpen til dem nedprioriteret, fordi der ikke længere skal udklækkes kandidater med denne vigtige faglighed fra Københavns Universitet.

Vi ved fra studier, at visse typer kræftpatienter har 40 procent større chance for overlevelse, hvis ernæringstilstanden er den rigtige. Andre studier viser tydeligt, at underernæring medfører flere infektioner, dårligere livskvalitet, øger medicinforbruget og har et længere genoptræningsforløb end mennesker med den rette ernæringstilstand.

Derfor skal der ikke skæres i forskning og udvikling af viden om dette vigtige område. Nej, der burde investeres i fagligheden og integration af denne viden i hele sundhedsvæsenet.

Brug for forskning i flere retninger

Hvis Danmark skal være førende på forskning og udvikling af behandlingen af sygdomsrelateret underernæring, skal vi blive ved med at have en kandidatuddannelse i klinisk ernæring. Det kan ikke rummes som specialeretning på kandidatuddannelsen i human ernæring.

Det er to vidt forskellige specialiseringer indenfor ernæring, klinisk og human – og begge har sin berettigelse og sit værd for folkesundheden og for det samlede sundhedsvæsen. Der er brug for, at der forskes og udvikles intensivt i begge retninger.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge sygdom og sikre effektiv behandling, når kroppen først er syg. Det kræver en ekstra indsats – specialistviden, at fortsætte udviklingen af metoder for at sikre, at kroppen får den næring, der understøtter effektiv behandling og sikrer overlevelse.

Et skridt fremad, fremfor to tilbage

Vi står midt i en kæmpe udvikling på ernæringsområdet.

Der forskes på livet løs – der skabes data, der rykkes på overlevelse, og der udvikles, så patienter og borgere får ernæringsindsatser, der sikrer, at de kan klare sig.

Og det er ofte kandidater i klinisk ernæring i samarbejde med kliniske diætister, der sikrer denne udvikling i både kommuner og regioner. Vi har endnu ikke udnyttet det fulde potentiale, der ligger i at sikre, at de syge og svækkede får tilstrækkelig ernæring.

Lad os satse på det i stedet for lukke den uddannelse, der skaber de kandidater, der kan forske, nytænke og lede implementering af løsningerne på vores problemer som rammer de mest svækkede.

Lad os blive ved med at gå et skridt fremad fremfor to tilbage.