Bliv abonnent
Annonce
Om  
Simon Bekker-Jensen

KU-forsker modtager milliondonation fra Det Europæiske Forskningsråd

10. december 2019 kl. 13.28

Det Europæiske Forskningsråd har netop offentliggjort navnene på de forskere, der de næste fem år får støtte til en banebrydende forskningside gennem det såkaldte Consolidator Grant. 

Blandt modtagerne er den danske professor Simon Bekker-Jensen fra Københavns Universitet, der nu får støtte på i alt to millioner euro til sin forskning.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse

Simon Bekker-Jensen og hans forskningsgruppe fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin forsker i cellulære forsvarsmekanismer ved stresspåvirkninger og aldring. Og det er altså her, bevillingen fra Det Europæiske Forskningsråd skal bruges. 

"At få et ERC Consolidator Grant betyder rigtig meget for min karriere. Jeg ser det som et kæmpe skulderklap, at ERC anser mine idéer for at have det nødvendige potentiale. De næste fem år kan jeg fokusere på at gøre op med paradigmet om, at UV-stråling på huden udelukkende resulterer i skader på DNA. Også andre af cellens vigtige strukturer ser ud til at blive påvirket af UV-strålingen. Det er mit håb, at vi får en ny forståelse for hudkræft, og hvordan sygdommen opstår", siger Simon Bekker-Jensen.

Foruden Simon Bekker-Jensen har også professor Jacob Fog Bentzon fra Aarhus Universitet modtaget bevillingen på to millioner euro fra Det Europæiske Forskningsråd. 

Jacob Fog Bentzon skal i samarbejde med Spanish National Cardiovascular Research Centre forske i cellepopulation i åreforkalkning. Målet med forskningsprojektet er at finde nye måder at behandle sen åreforkalkning på hos mennesker. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026