Lederne: Udviklingen af videregående uddannelser skal afspejle samfundets behov

Før påske kom Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen med sine længe ventede anbefalinger til, hvordan vi kan gentænke universitetsuddannelserne og skubbe til fordelingen mellem grunduddannelse og videreuddannelse på det videregående niveau, så flere spreder deres uddannelse ud gennem hele arbejdslivet.

Set fra Ledernes stol er det meget positivt, at Nina Smith anerkender det stigende behov for, at vi uddanner og opkvalificerer os gennem hele livet. Løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling er nemlig en afgørende forudsætning for, at vi lykkes med de transformationer, som den grønne omstilling kræver af alle ledere og virksomheder.

Herfra skal derfor lydes en stor ros for faktisk at tage efteruddannelse alvorligt og anvise konkrete veje til mere efteruddannelse også på det videregående niveau. 

Forskningen skal leve i virksomhederne

Vi skal med andre ord sætte skub på efteruddannelsen, og det anviser kommissionen gode veje til. Til gengæld savner vi mere fleksible rammer for, at efteruddannelse kan ske i et samarbejde mellem universiteter og private udbydere.

Dermed får vi forskning ud at leve i virksomhederne og omsat til nye kompetencer, og vi sikrer, at ledere og medarbejdere altid kan finde de rette varer på hylderne, som er målrettet nye behov, eksempelvis kompetencer til at udarbejde klimaregnskab eller viden og indsigt i nye krav til bæredygtighedsrapportering. 

Mens Reformkommissionens anbefalinger og forslag til nye kandidatuddannelsesveje bliver diskuteret på Christiansborg og i uddannelsessektoren, er det dog vigtigt at hejse flaget for, at alle nuværende kandidatuddannelser bør sikres en højere grad af erhvervsretning. Lederne har tre forslag til dette.

Tre forslag vil omstille studerende til arbejdsmarkedet

For det første bør kandidatuddannelser med høj overledighed tilrettelægges, så minimum 30 ECTS af den samlede ECTS-ramme har en eksplicit arbejdsmarkedskobling i form af for eksempel praktik, specialesamarbejde eller brug af virksomhedscases.

Som det er i dag, kan man komme igennem fem års universitetsstudier med næsen i bøgerne uden at få bragt sin viden og sine kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. Selvom rigtig mange studerende benytter sig af muligheden for at komme i praktik undervejs eller har relevante studiejob, er det desværre ikke givet, at alle studerende møder det arbejdsmarked, de bliver uddannet til, og det bør der laves om på.

Set fra vores perspektiv er det vigtigt, at udviklingen og styringen af de videregående uddannelser sker med respekt for, om det samlede udbud af studieplader afspejler samfundets nuværende og fremtidige behov.

Berit Toft Fihl
Chef for Public Affairs, Lederne

For det andet mener vi, at studerende skal have mulighed for at kombinere specialeskrivningen med relevant ansættelse på deltid.

Derfor foreslår vi, at alle kandidatstuderende får mulighed for at sprede specialeskrivningen ud over to semestre, hvis de samtidig er ansat i en virksomhed i minimum 25 timer om ugen på samme måde, som vi kender det fra erhvervskandidatordningen.

Endelig er det oplagt at indføre et enkelt strukturelt greb for at sikre, at flere kommer hurtigt i job. For at undgå unødige flaskehalse i ledighedskøen ved dimission af mange på samme tid, typisk i juni, foreslår vi, at dimissionstidspunktet spredes mere ud. Det skal ske ved, at universiteterne øger vinteroptaget på alle bachelor- og kandidatuddannelser og reducerer sommeroptaget tilsvarende. 

Studiepladser bør afspejle behov

Set fra vores perspektiv er det vigtigt, at udviklingen og styringen af de videregående uddannelser sker med respekt for, om det samlede udbud af studieplader afspejler samfundets nuværende og fremtidige behov.

Derfor hilser vi Reformkommissionens anbefaling om at nedsætte et uddannelsesråd meget velkommen – et forslag, som Lederne længe har arbejdet for at fremme.

Der er nemlig ingen tvivl om, at vi har brug for en veluddannet arbejdsstyrke, der både får de rette kompetencer på grunduddannelsen og løbende får nye kompetencer, så vi er bedst mulig rustet til at skabe en bæredygtig fremtid.

Den indsats kan man styrke ved at øge tilskuddet til efteruddannelsesmulighederne på videregående niveau, som er en af kommissionens anbefalinger. Og det har vi i den grad brug for, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.