Søren Poul Nielsen bliver Merete Riisagers (LA) faglige og politiske sparringsartner i Undervisningministeriet.
Han sætter sig på stillingen som særlig rådgiver for ministeren 19. december, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
38-årige Søren Poul Nielsen kommer fra Professionshøjskolen Metropol, hvor han siden 2010 har været uddannelsesleder med ansvar for lærerfaglig efter- og videreuddannelse.
Siden folkeskolereformen trådte i kraft, har den især dannet udgangspunkt for hans arbejde, men inden Søren Poul Nielsen kom til Metropol, satte han sit aftryk på andre områder hos Danmarks Evalueringsinstitut som medforfatter til en række rapporter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, der blandt flere tæller Universitetsevalueringen fra 2010 og Evalueringen af forskningsrådssystemet i 2009.
Merete Riisagers nye særlige rådgiver er uddannet cand.mag. i klassisk filologi og retorik fra Københavns Universitet i 2006.
Undervisningsministeren er den seneste minister i rækken, der har præsenteret nye rådgivere efter regeringsdannelsen. Ældreminister Thyra Frank (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), socialminister Mai Mercado (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er blandt de ministre, der har ansat en såkaldt spindoktor for nylig.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI
























