Millionstøtte til dansk-kinesisk forskningsprojekt

KORT NYT: Nyt samarbejde mellem danske laboratorier og kinesiske forskere skal bane vej for masseproduktion af billige solceller af plastik.
Tyson W. Lyall
Fakta

Samarbejdet mellem Risø DTU og Aalborg Universitet har fået bevilget 14,9 millioner kroner i støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Heraf går 11,1 million til Risø DTU og 3,8 million til AAU. Samtidig investerer det nationale kinesiske forskningsråd i projektet via finansiering til AAU's kinesiske samarbejdspartner, professor Hengzheng Chen fra Zhejiang Universitet.

Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 15 millioner kroner til et projekt, som kobler Risø DTU's ekspertviden om solceller sammen med Aalborg Universitets kontakter til kinesiske forskningsmiljøer.

Projektet skal ledes af professor Frederik Krebs fra Risø DTU's Program for Solenergi, og han har store forventninger til samarbejdet:

"Med det her samarbejde vil vi udnytte nanostrukturer til at lave bedre solceller i en skala, som måles i fodboldbaner frem for knappenålshoveder," siger Frederik Krebs i en pressemeddelelse.

Han udtrykker endvidere stor glæde over at skulle arbejde sammen med de kinesiske partnere:

"Talentmassen i Kina er enorm, og de satser hårdt på det her område i øjeblikket. Jeg sidder som redaktør for et videnskabeligt tidsskrift om solceller, og det vælter ind med resultater fra Kina. De prioriterer virkelig forskning, så vi vil meget gerne arbejde sammen med dem," slutter Frederik Krebs.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00