Bliv abonnent
Annonce
Debat

Politiforbundet: Med over en million timers afspadsering til gode er vi nødt til at råbe vagt i gevær

Når det uforudsete sker, og paratheden skal stå sin prøve, er vi nødt til at have en politiuddannet styrke af en vis størrelse at trække på, skriver Heino Kegel og Heine Hansen.
Når det uforudsete sker, og paratheden skal stå sin prøve, er vi nødt til at have en politiuddannet styrke af en vis størrelse at trække på, skriver Heino Kegel og Heine Hansen.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politinormativet – i daglig tale kaldet styrketallet – dækker over, hvor mange politiuddannede der skal være i dansk politi.

I vores optik er styrketallet en stor del af fundamentet for borgernes tillid til politiet. Fjerner man garantien for politistyrkens størrelse i de igangværende forhandlinger om en ny rammeaftale for politiet, risikerer vi, at tilliden lider alvorlige knæk.

Tillad os derfor at råbe vagt i gevær.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan kriminalitetsbilledet og den overordnede sikkerhedssituation vil udvikle sig i fremtiden, men de politiuddannede er garantien for, at vi kan håndtere disse usikkerheder – uanset hvad morgendagen vil bringe af overraskelser.

Fjerner man garantien for politistyrkens størrelse, risikerer vi, at tilliden lider alvorlige knæk.

Heino Kegel og Heine Hansen
Formænd for hhv. Politiforbundet og Politilederforeningen

I øjeblikket trækkes mange andre ressourcer – akademikere, jurister, civile efterforskere – ind i politiet, og således opstår der et pres på, om vi overhovedet skal have et fast minimum for antallet af politiuddannede. Men vi skal huske, at fleksibiliteten i det samlede danske politi ligger hos de politiuddannede.

I politiet skal vi være parate til at omstille os på timer, dage og uger – ikke år. Blandt andet derfor har vi et enhedspoliti. Det er vi både glade for og stolte af. Det gør politistyrken agil og omstillingsparat – for at låne et par ord fra vores venner i Djøf.

Men fleksibiliteten ligger udelukkende hos de politiuddannede, og det er denne personalegruppe, et fast styrketal skal sikre.

Læs også

Én million afspadseringstimer

I Danmark har vi traditionelt været vant til, at verden går sin stille gang, og at det er sparsomt med de større katastrofer. Men når det uforudsete sker, og paratheden skal stå sin prøve, er vi nødt til at have en politiuddannet styrke af en vis størrelse at trække på.

Lige nu er verden temmelig usikker, og vores forsvar og vores parathed testes af vores fjender – se blot på droneepisoderne for nylig. Det bør være en påmindelse om, at vi – de politiuddannede – fortsat er nødt til at være klar. For det er de politiuddannede, der rykker ud, når der sker alt fra et terroranslag til et indbrud i en privat bolig.

I sidste ende handler det om, at man som borger i Danmark skal kunne føle sig tryg.

Heino Kegel og Heine Hansen
Formænd for hhv. Politiforbundet og Politilederforeningen

Ved udgangen af 2010 bortfaldt styrketallet som følge af en politisk aftale.

Antallet af politiuddannede faldt derefter ganske mærkbart, og det var først i 2017, man besluttede sig for at genindføre styrketallet – på bagkant af terroranslaget i København. Vi tænker, at genindførslen af styrketallet i 2017 var en erkendelse af, at paratheden skulle prioriteres igen. Og det er heldigvis også blevet bedre siden da.

Men på trods af, at vi er blevet en del flere siden 2017, skubber de cirka 11.500 politiuddannede en uhyggeligt høj pukkel af overarbejde foran sig – faktisk mere en million afspadseringstimer har de til gode, hvilket svarer til flere end 500 årsværk.

Vi bliver derfor for alvor bekymrede, hvis man åbner for muligheden for at begrænse størrelsen af en personalegruppe, der i forvejen ikke er stor nok.

Læs også

I sidste ende handler det om tryghed

Fjerner man styrketallet, gambler man med politiets parathed og evne til at kunne håndtere større uventede opgaver af enhver slags.

Det være sig både, når aktivisme bliver til kriminalitet, eller når bevogtningsopgaverne hober sig op som følge af situationen rundt om i verden.

Politistyrkens størrelse betyder noget.

Heino Kegel og Heine Hansen
Formænd for hhv. Politiforbundet og Politilederforeningen

Tager man med i ligningen, at vi lever i en uforudsigelig og usikker tid, er det i vores optik ikke noget, man bør spille hasard med.

Hybridangreb, klankriminalitet, svindel på nettet, kontaktbedrageri, vold i nære relationer, og vi kunne blive ved. Listen af kriminalitetsområder, der er oppe i tiden – og som det er politiets opgave at håndtere – er alenlang og udvikler sig kontinuerligt.

Læg dertil de ekstraordinære hændelser, hvor politiet skal være klar til at rykke ud i stort antal, eksempelvis terroranslaget i København og skyderiet i Field's – for bare at nævne to.

I politiet har vi mange, mange opgaver, og samtidig skal vi til enhver tid være klar til at rykke ud.

I sidste ende handler det om, at man som borger i Danmark skal kunne føle sig tryg og have tillid til, at politiet kommer, når man har brug for det.

Styrketallet er en stor del af sikkerheden for dette, og det er en farlig vej at gå, hvis man vælger at gå på kompromis med det. Politistyrkens størrelse betyder noget.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026