Politiforbundet: Med over en million timers afspadsering til gode er vi nødt til at råbe vagt i gevær

Én million afspadseringstimer

I Danmark har vi traditionelt været vant til, at verden går sin stille gang, og at det er sparsomt med de større katastrofer. Men når det uforudsete sker, og paratheden skal stå sin prøve, er vi nødt til at have en politiuddannet styrke af en vis størrelse at trække på.

Lige nu er verden temmelig usikker, og vores forsvar og vores parathed testes af vores fjender – se blot på droneepisoderne for nylig. Det bør være en påmindelse om, at vi – de politiuddannede – fortsat er nødt til at være klar. For det er de politiuddannede, der rykker ud, når der sker alt fra et terroranslag til et indbrud i en privat bolig.

I sidste ende handler det om, at man som borger i Danmark skal kunne føle sig tryg.

Heino Kegel og Heine Hansen
Formænd for hhv. Politiforbundet og Politilederforeningen

Ved udgangen af 2010 bortfaldt styrketallet som følge af en politisk aftale.

Antallet af politiuddannede faldt derefter ganske mærkbart, og det var først i 2017, man besluttede sig for at genindføre styrketallet – på bagkant af terroranslaget i København. Vi tænker, at genindførslen af styrketallet i 2017 var en erkendelse af, at paratheden skulle prioriteres igen. Og det er heldigvis også blevet bedre siden da.

Men på trods af, at vi er blevet en del flere siden 2017, skubber de cirka 11.500 politiuddannede en uhyggeligt høj pukkel af overarbejde foran sig – faktisk mere en million afspadseringstimer har de til gode, hvilket svarer til flere end 500 årsværk.

Vi bliver derfor for alvor bekymrede, hvis man åbner for muligheden for at begrænse størrelsen af en personalegruppe, der i forvejen ikke er stor nok.

I sidste ende handler det om tryghed

Fjerner man styrketallet, gambler man med politiets parathed og evne til at kunne håndtere større uventede opgaver af enhver slags.

Det være sig både, når aktivisme bliver til kriminalitet, eller når bevogtningsopgaverne hober sig op som følge af situationen rundt om i verden.

Politistyrkens størrelse betyder noget.

Heino Kegel og Heine Hansen
Formænd for hhv. Politiforbundet og Politilederforeningen

Tager man med i ligningen, at vi lever i en uforudsigelig og usikker tid, er det i vores optik ikke noget, man bør spille hasard med.

Hybridangreb, klankriminalitet, svindel på nettet, kontaktbedrageri, vold i nære relationer, og vi kunne blive ved. Listen af kriminalitetsområder, der er oppe i tiden – og som det er politiets opgave at håndtere – er alenlang og udvikler sig kontinuerligt.

Læg dertil de ekstraordinære hændelser, hvor politiet skal være klar til at rykke ud i stort antal, eksempelvis terroranslaget i København og skyderiet i Field's – for bare at nævne to.

I politiet har vi mange, mange opgaver, og samtidig skal vi til enhver tid være klar til at rykke ud.

I sidste ende handler det om, at man som borger i Danmark skal kunne føle sig tryg og have tillid til, at politiet kommer, når man har brug for det.

Styrketallet er en stor del af sikkerheden for dette, og det er en farlig vej at gå, hvis man vælger at gå på kompromis med det. Politistyrkens størrelse betyder noget.