Rektor: Sådan sikrer vi, at de 800 nye internationale studerende bliver en gevinst for Danmark

Aftalen giver os nemlig mulighed for at uddanne flere internationale studerende til brancher, hvor deres arbejdskraft i særlig grad er en mangelvare.

I sidste ende kommer det os alle sammen til gode, for de internationale studerende er en overskudsforretning i milliardklassen – også selvom nogle modtager Statens Uddannelsesstøtte og nogle rejser hjem, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Det fremgår blandt andet af en analyse, som Damvad Analytics lavede for IDA i 2022.

Flere pladser, flere idéer, flere muligheder

Der er med andre ord et enormt potentiale i de mange nye internationale studerende, som vi fremover får mulighed for at uddanne.

Men gevinstens størrelse kommer til at afhænge af, hvor stor en andel af dem, der ender med at arbejde i Danmark. Derfor er det afgørende, at vi træffer kloge valg i forbindelse med implementeringen af aftalen.

Og så betyder det i øvrigt, at vi på uddannelsesinstitutionerne nu skal trække i arbejdstøjet.

Vores opgave bliver nemlig ikke blot at tage de internationale studerende ind og give dem en rigtig god, erhvervsrettet uddannelse.

Det er afgørende, at vi udbyder de internationale studiepladser på uddannelser, der er målrettet områder med mangel på arbejdskraft.

Gitte Sommer Harrits
Rektor, Professionshøjskolen VIA University College

Vi skal også sikre os, at de trives i deres hverdag, danner stærke fællesskaber og netværk og får god kontakt til deres kommende arbejdsgivere allerede inden de færdiggør deres uddannelse. For det er sådan, vi sikrer, at så mange som muligt vælger at blive og arbejde her i landet.

Heldigvis har vi rigtig gode erfaringer med at få vores internationale studerende i beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse.

Lad mig på den baggrund fremhæve tre forhold, som i særlig grad kan blive afgørende for at lykkes med netop det, når vi uddanner de mange nye internationale studerende i de kommende år:

Målrettet områder med mangel på arbejdskraft

For det første er det afgørende, at vi udbyder de internationale studiepladser på uddannelser, der er målrettet områder med mangel på arbejdskraft, og hvor virksomhederne er interesserede i at ansætte studerende fra en international uddannelse.

På samme tid skal der være tale om uddannelser, som internationale studerende også er interesserede i at søge.

Derfor er det fornuftigt, at politikerne allerede har besluttet, at der skal være tale om uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik samt informationsteknologi, og at der skal være en berettiget forventning om, at mange dimittender vil blive i Danmark og komme i beskæftigelse.

Sådanne uddannelser findes heldigvis allerede rundt omkring i uddannelseslandskabet.

I VIA har vi blandt andet oplevet stor interesse for vores engelsksprogede diplomingeniøruddannelser, både fra internationale studerende og fra de virksomheder, der er ivrige efter at få dem ind i såvel praktik som faste stillinger.

Vi har igennem en årrække fået flere hundrede ansøgere til disse uddannelser, som vi desværre har været nødt til at afvise på grund af det politisk fastsatte loft over pladserne. Mulighederne er med andre ord til stede.

Integration i eksisterende studiemiljøer

For det andet er det vigtigt, at de 800 pladser placeres i uddannelsesmiljøer, der i forvejen har en vis størrelse, og som allerede har et godt miljø for internationale studerende.

For det kræver et velfungerende internationalt studiemiljø at sikre, at de internationale studerende integreres godt på deres studie, i lokalmiljøet og videre ud på arbejdsmarkedet i Danmark.

Det gør en forskel, når vi som uddannelsesinstitution udviser stort engagement i at understøtte den sociale integration.

Gitte Sommer Harrits
Rektor, Professionshøjskolen VIA University College

Vores erfaringer viser, at uddannelsesinstitutionerne kan understøtte tilknytning til Danmark ved for eksempel at introducere målrettet til det danske arbejdsmarked, understøtte at de studerende lærer dansk, tilbyde en mentor fra en lokal virksomhed og facilitere, at praktikforløbene gennemføres her i landet, på en dansk arbejdsplads.

Samtidig er det vores erfaring, at det gør en forskel, når vi som uddannelsesinstitution udviser stort engagement i at understøtte den sociale integration mellem danske og internationale studerende.

Der skal en god studieintroduktion, fællesspisninger, fester og andre sociale arrangementer til, og alt det skal hjælpes på vej af både undervisere og ældre studerende.

Og her er det altså bedst, når det eksisterende studiemiljø er levende, aktivt og mangfoldigt, godt underbygget af de rette faciliteter og fysiske muligheder til at lade det hele udfolde sig.

Lokalområder med rette tilbud

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at de internationale studiepladser placeres med blik for, hvor der findes stærke og relevante samarbejdspartnere rundt om de pågældende uddannelsesinstitutioner.

Her spiller den lokale kommune en vigtig rolle, for byens ungdomsliv, kulturtilbud, studieboliger og aktiviteter er med til at skabe grobund for den tilknytning, som skal opstå undervejs i uddannelsen, hvis øvelsen skal blive en succes.

Det samme gør de lokale virksomheder, som har en vigtig rolle i at bidrage med gode og relevante studiejobs, tilvejebringe mentorer og introducere studerende fra andre lande til omgangsformen og kulturen på danske arbejdspladser.

Det er altså vigtigt, at lokalområdet har de rette tilbud, og det stiller skarpt på spørgsmålet om, hvor i landet de internationale pladser skal placeres.

Politisk er det allerede besluttet, at pladserne skal placeres uden for de store universitetsbyer, men det kan jo være mange steder.

Og det er klart, at interessen for at få del i pladserne vil være stor, både blandt forskellige uddannelsesinstitutioner og blandt kommuner og lokalsamfund, der betragter nye studiepladser som en vej til vækst og aktivitet.

Fremtiden begynder her

Opfordringen herfra skal være, at man i det politiske spil, der nu venter, holder fokus på både uddannelsernes type, styrken af det lokale studiemiljø og det lokale økosystem af kommunale og private aktører – og at man modstår fristelsen til at sprede de nye pladser ud over alt for mange studiesteder i forsøget på at tilgodese et flertal.

Det er allerede besluttet, at pladserne skal placeres uden for de store universitetsbyer, men det kan jo være mange steder.

Gitte Sommer Harrits
Rektor, Professionshøjskolen VIA University College

I Region Midtjylland peger VIA som eksempler på de stærke internationale miljøer i Viborg og Horsens.

I Viborg er der opbygget et internationalt anerkendt miljø omkring det kreative, visuelle og tekniske område, og samarbejdet mellem The Animation Workshop og VIAs softwareingeniøruddannelse er unikt.

Og i Horsens har VIA igennem mange år arbejdet med internationale udbud af vores tekniske og erhvervsrettede uddannelser inden for ingeniør- og byggeriområdet.

Fælles for begge studiesteder er, at de er centralt placerede uden for de store studiebyer og allerede nyder godt af stærke internationale studiemiljøer med synergi og aktivitet.

Samtidig har de stor succes med at samarbejde tæt med lokale industri- og erhvervsvirksomheder, og der er efterspørgsel efter de studerendes arbejdskraft både under og efter studiet.

Andre regioner og uddannelsesinstitutioner har helt sikkert studiesteder, der kan byde på lignende kvaliteter.

Og det er altså mellem disse, vi bør fordele de nye internationale pladser, hvis den politiske aftale skal give det maksimale afkast til samfundet.