Debat

Professionshøjskoler: Vi skal vende "skræmmende" udvikling indenfor velfærdsfag med efter- og videreuddannelse

Der et markant fald i antallet af ansøger til de fire store velfærdsuddannelser samtidig med, at der en stigende mangel på velfærdsuddannede. Det sætter vores fremtidige velfærdssamfund i farezonen. En af løsningerne er, at vi satser på efter- og videreuddannelse for at sikre gode rekrutteringsmuligheder og arbejdsvilkår, skriver Poul Skov Dahl.

4.510 forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes inden for de seneste seks måneder af 2021. Det sætter vores velfærd i fare, hvis vi ikke satser på bedre vilkår, skriver Poul Skov Dahl.
4.510 forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes inden for de seneste seks måneder af 2021. Det sætter vores velfærd i fare, hvis vi ikke satser på bedre vilkår, skriver Poul Skov Dahl.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Poul Skov Dahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bliver i stigende grad mangel på velfærdsuddannede i Danmark. Samtidig skal vi have de rette kvalifikationer til at sikre den grønne omstilling.

Videregående efter- og videreuddannelse kan spille en central rolle både i forhold til grønne kompetencer og i forhold til at rekruttere til velfærdsuddannelserne, øge fastholdelsen af de færdiguddannede og sikre både basale og specialiserede kompetencer i praksis.

Jeg vil her udfolde problemstilingen for de fire store velfærdsuddannelser henholdsvis pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere.

Skræmmende udvikling

Tallene for kvote to ansøgningerne til de fire store velfærdsuddannelser er skræmmende læsning. Tallene taler sit tydelige sprog i hele landet. Størst er faldet i søgningen til sygeplejerskeuddannelsen, som falder med 36 procent i forhold til sidste år, mens søgningen mod pædagoguddannelsen falder med 21 procent. Søgningen mod læreruddannelsen falder med 17 procent i forhold til sidste år, mens søgningen mod socialrådgiveruddannelsen falder med 18 procent.

Sagen er allerede ganske alvorlig, hvis vi ønsker at bevare et velfærdssamfund, som vi kender det. 

Poul Skov Dahl
Direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og formand, Professionshøjskolernes Efter- og videreuddannelsesnetværk

Samtidig viser tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at hele 4.510 forsøg på at rekruttere en sygeplejerske mislykkedes inden for de seneste seks måneder af 2021. Det svarer til, at 43 procent af de opslåede sygeplejerskestillinger ikke førte til ansættelse. For pædagoger er der tale om 4.420 forgæves rekrutteringer svarende til 29 procent af de opslåede stillinger.

Derudover ved vi fra en DEA-analyse, at relativt mange velfærdsuddannede forlader faget efter få år. Fem år efter endt uddannelse er det for eksempel kun cirka 85 procent af sygeplejerskerne, der fortsat arbejder inden for professionen. Endnu værre ser det ud for for eksempel pædagoger og lærere, hvor tallene er helt nede på henholdsvis cirka 75 procent og 70 procent.

Sats på efter- og videreuddannelse

Sagen er allerede ganske alvorlig, hvis vi ønsker at bevare et velfærdssamfund, som vi kender det. Og det blive kun værre i de kommende år med faldende ungdomsårgange og heldigvis mange flere ældre og børn. Derfor er der behov for et samlet nationalt fokus på, hvordan vi skal løse problemerne.

Som et vigtigt element heri bør der være langt mere fokus på efter- og videreuddannelse for de velfærdsprofessionelle. Efter- og videreuddannelse er en del af løsningen i forhold til at sikre attraktive uddannelser og et attraktivt arbejdsliv samt at understøtte løft af andre faggrupper til bestemte opgaver og generelt til at sikre tydelige og attraktive karriereveje.

Der er derfor brug for øget finansiering af hele efteruddannelsessystemet fra AMU-niveauet til det videregående niveau. På den måde sikres mulighederne for livslang læring og udviklingen af de rette kompetencer på alle niveauer. Det er ikke kun godt for arbejdsmarkedet. Det er også motiverende for den enkelte.

Tid til at fokusere på udannelsesvilkårene

Efter- og videreuddannelse er en del af løsningen i forhold til at sikre attraktive uddannelser og et attraktivt arbejdsliv.

Poul Skov Dahl
Direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og formand, Professionshøjskolernes Efter- og videreuddannelsesnetværk

Vilkårene for videregående efter- og videreuddannelse er væsentligt forringet de senere år. Tal fra tænketanken DEA tegner et dystert billede. Således er samfundets udgifter til videregående efter- og videreuddannelse faldet med 56 procent i perioden 2009 til 2018.

Det betyder, at videregående efter- og videreuddannelse i dag kun udgør cirka 1,3 procent af de samlede udgifter til videregående uddannelse. Det er et kæmpe problem.

Et skridt i den rigtige retning bør tages i forbindelse med VEU-trepartsforhandlingerne, der er på nippet til at gå i gang. Resultatet af sidste forhandlingsrunde i 2017 var et i alt overvejende hovedfokus på det almene niveau.

Denne gang bør der også være fokus på videregående efter- og videreuddannelse. Så vi kan skabe bedre vilkår for sygeplejerskerne, pædagogerne, lærerene og socialrådgiverne. Det vil være helt centralt for rekruttering til fagene og ikke mindst i forhold til fastholdelse gennem et langt arbejdsliv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Skov Dahl

Direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Ph.d, Political Science (SDU 2005)

0:000:00