Debat

Professor: 2021 bliver afgørende for, hvilken retning CO2-fangst skal tage i Danmark

DEBAT: Fangst og lagring af CO2 er en af de fire "missioner" i regeringens grønne forskningsstrategi. Idemæssigt er det simpelt, men det indeholder meget komplekse udfordringer, skriver Claus Beier. 

Samtidig med at der samfundsmæssigt er et akut behov for finde hurtige og signifikante løsninger, er der behov for, at forskningsindsatsen belyser en meget bred vifte af udfordringer, teknologier og løsningsmuligheder, skriver Claus Beier. 
Samtidig med at der samfundsmæssigt er et akut behov for finde hurtige og signifikante løsninger, er der behov for, at forskningsindsatsen belyser en meget bred vifte af udfordringer, teknologier og løsningsmuligheder, skriver Claus Beier. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Claus Beier
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaloven fra 2019 forpligter os på en 70 procents reduktion af CO2-emissionerne i 2030.

Det er en kæmpe udfordring, som nu er fulgt op både af en grøn forskningsstrategi, der skal levere nødvendig viden for at nå målet, og af signifikante midler til understøtte denne forskningsstrategi.

Et af de fire områder, der er fokus på i strategien, er fangst og lagring/brug af CO2 (CCS/CCUS).

I klassisk forstand indebærer CCS, at CO2 fra ”store” CO2-kilder som for eksempel industri, kraftværker og affaldsforbrænding, opsamles og lagres i porøse og stabile lag i jordskorpen eller måske ligefrem i de nu mere eller mindre tomme oliegas-felter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

CO2, der i dag ledes ud i atmosfæren, tilbageholdes på denne måde i undergrunden. I CCUS arbejdes der med at den indfangede CO2 anvendes i industrielle processer (U) for eksempel i Power-to-X, hvilket i sidste ende kan medføre at CO2’en ikke lagres, men alligevel ender i atmosfæren.

Show-stoppende udfordringer
Der har de senere år været stigende fokus på CCS/CCUS som et potentielt bidrag til at reducere de danske CO2-emissioner.

CCS rettet mod fossile kilder vil højst gøre disse CO2-neutrale. Meget taler dog for, at CO2-neutralitet ikke vil være tilstrækkeligt.

Claus Beier
Professor og institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

EUDP-programmet har for eksempel støttet forskning og udvikling relateret til den hidtil eneste godkendte løsning med tilbageføring af CO2’en i gamle oliefelter i Nordsøen, og GEUS har fået tilført midler målrettet til udredning omkring CCS.

Senest er CCUS som nævnt en af de fire ”missioner” i regeringens grønne forskningsstrategi. 2021 vil i den forbindelse blive et afgørende år for, hvilken retning CCUS skal tage i Danmark.

CCS/CCUS er idemæssigt simpelt, men indeholder i praksis en række meget komplekse udfordringer såvel som muligheder.

Så samtidig med at der samfundsmæssigt er et akut behov for finde hurtige og signifikante løsninger, er der behov for, at forskningsindsatsen belyser en meget bred vifte af udfordringer, teknologier og løsningsmuligheder.

Der er potentielt show-stoppende udfordringerne gennem hele værdikæden fra industriel fangst over transport til lagring/anvendelse, som kræver forskningsmæssig afklaring og understøttelse.

Samtidig er der afgørende muligheder knyttet til nye lagringsteknologier eller til kobling af CCS med andre teknologier.

Ensidig fokus på det fossile
Lagringsmæssigt er der behov for, at man ikke ensidigt fokuserer på undergrunden. For eksempel viser aktuel forskning, at der er store potentialer for at indfange CO2 i simple mineraler såsom ler i gletsjermel og i olivin, hvor slutproduktet er ufarligt magnesiumkalksten.

Ved at udnytte og accelerere de naturlige forvitringsprocesser, kan man dermed binde store mængder CO2.

Kildemæssigt har der forståeligt nok været mest fokus på det fossile CO2, men ensidig fokus på det fossile vil formodentlig være en stor fejltagelse.

CCS rettet mod fossile kilder vil højst gøre disse CO2-neutrale. Meget taler dog for, at CO2-neutralitet ikke vil være tilstrækkeligt.

Vi får endog meget svært ved at nå i mål med at holde atmosfærens CO2-indhold nede på et acceptabelt niveau selv med massivt brug af fossilt CCS og andre tiltag til reduktion eller stop af CO2-udledningerne.

Vi får derfor behov for ikke bare at forhindre yderligere emission af CO2, men faktisk aktivt at trække CO2 ud af atmosfæren og derved skabe ”negative emissioner”.

Dette kan gøres ved at udnytte fotosyntesens evne til at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre det i biomasse, som efterfølgende  anvendes i for eksempel permanente konstruktioner i byggeriet i en slags CCbioS.

Det kan gøres ved koble CCS teknologi til biomasse som afbrændes til proces- eller energi-formål for eksempel i relation til bioenergi (BECCS).

Kobling af biomasse og CCS indgår i IPCCs anbefalinger for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. 

Behov for bredt samarbejde
Forskning og udvikling i CCUS er således ikke bare en fossil, industriel og geologisk problemstilling, men indeholder væsentlig udfordringer og muligheder gennem kobling til produktion og anvendelse af biomasse.

I tillæg skal man huske, at implementering af CCS/CCUS ikke alene er en teknisk udfordring.

Der knytter sig en lang række åbne spørgsmål om sikkerhed, miljø og biodiversitet, samfundsøkonomi, borgeraccept og så videre til implementering. Det er spørgsmål, som bør indgå i en samlet forskningsindsats.

Forskningsbehovet er således bredt og komplekst, og satsning på bare én af de kendte løsninger kan måske skabe en hurtig gevinst, men kan på lang sigt vise sig både dyr, utilstrækkelig og i værste fald dårlig, hvis det for eksempel viser sig, at undergrundens stabilitet ikke er tilstrækkelig.

Forskningsmæssigt er der derfor behov for et bredt samarbejde på tværs af de danske forskningsinstitutioner.

Samtidig er der behov for en bred forskningsagenda, som kan sikre at den nye og brede forskningsviden implementeres i de relevante uddannelser, så en ny CCS-baseret industri kan få dækket sit behov for kandidater med de nødvendige kompetencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00