Rapport: Barrierer hindrer entreprenørskab på universiteterne
INNOVATION: I en ny rapport identificerer tænketanken DEA flere barrierer, der skader mulighederne for udfoldelsen af entreprenørskab på universiteterne. Skepsis, ringe incitament og manglende organisatorisk opbakning er de væsentligste hindringer.
Jens Bomholt
RedaktionsassistentKernen i problemet er, at forskerne primært anerkendes og måles på, hvad de publicerer, hvor mange eksterne midler de henter hjem, og om de lever op til deres undervisningsforpligtigelse.
Stina Vrang Elias
Adm. direktør
På baggrund af undersøgelsen præsenterer DEA i deres rapport fire bud på, hvordan universiteterne sporer sig ind på vejen mod bred forankring og mere entreprenørielle uddannelser. De fire bud er:
Entreprenørskab i fagbeskrivelser og læringsmål
Entreprenørskab skal tænkes som mere end et generelt kursus i forretningsplaner eller kreativ problemløsning. Den forskningsbaserede undervisning skal nytænkes og udvides, og undervisere skal i højere grad koble entreprenørskab tæt sammen med uddannelsens faglighed bl.a. gennem fokus på entreprenørskab i beskrivelser af fag, uddannelser og læringsmål.
Dansk ’tenture track model’ kan sikre fokus på undervisningsudvikling
Understøttelse af god entreprenøriel undervisning kræver rammer, som karrieremæssigt belønner den ekstra indsats, som det kræver at udvikle nye og mere entreprenørielle undervisningsformer - og som også honorerer de tidsmæssige omkostninger, den ekstra indsats medfører. Her kunne en model være et centralt element. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet er man allerede godt i gang med udviklingen af en såkaldt ’tenure track model". Groft sagt indebærer en ’tenure track model’, at adjunkter i samarbejde med universitetet kan sætte fokus på faglig udvikling frem for fx at jagte eksterne forskningsmidler, hvilket betyder, at universiteterne kan introducere mere nuancerede ansættelseskriterier, der ud over forskningspublikationer inddrager aspekter som fx undervisningsfærdigheder.
Studienævnene spiller en vigtig rolle
Skalering af indsatsen fra projektniveau til organisatorisk niveau kræver hele organisationens tilslutning - fra topledelsen til fagmiljøerne. Her spiller studienævnene en central rolle i forhold til at sikre, at ledelsens strategier og ambitioner når ned til undervisningslokalet, ligesom MUS-samtaler kan bruges som et aktivt ledelsesredskab til organisatorisk forankring. Samtidig vil en forankring i fagmiljøerne kræve, at fagledelsen på universiteterne aktivt prioriterer området.
Behov for bedre koordinering, videndeling og evaluering
Samlet set er der behov for en national koordineret indsats. En vej kunne være oprettelsen af et nationalt netværk for entreprenørskab på universiteterne, som øger erfaringsudvekslingen mellem universiteter og fagmiljøer og minimerer konsekvenserne forbundet med, at entreprenørskabsbegrebet tolkes så forskelligt, som det er tilfældet, og at indsatsen er drevet af mange, ofte isolerede, små miljøer. Samtidig er der behov for tilbagevendende evalueringer af, om universiteterne understøtter en entreprenøriel kultur blandt ansatte og studerende.
Der er blandt de fleste fagfolk og eksperter enighed om, at entreprenørskab og innovation er vigtige ingredienser, når landets universiteter skal uddanne studerende til fremtidens arbejdsmarked. Det entreprenørielle fokus har også været kendetegnende for flere politiske initiativer det seneste årti.
Men nu viser en helt ny rapport – den første samlede kortlægning af entreprenørskabsindsatsen på de danske universiteter – at der er en række af barrierer, der står i vejen for, at entreprenørskab kan indtage en central rolle på de danske universiteter.
Tænketanken DEA fremhæver seks overordnede barrierer, der på den ene eller anden måde stikker en kæp i hjulet på entreprenørskab og innovation på universiteterne.
Forskning
