Regeringen vil justere basismidler ved at give to universiteter 25 millioner ekstra

AAU: Det er akut

Fra Aalborg Universitet lyder der kritik af udspillet. Her tager rektor Per Michael Johansen fat i, at en del af basismidlerne i dag bliver fordelt efter en særlig fordelingsnøgle, der belønner universiteterne for at klare sig godt i forskning. Den model indfases dog langsomt over årene.

Per Michael Johansen påpeger, at blev den model fuldt indfaset i morgen, ville AAU få 200 millioner mere årligt, end universitetet gør i dag:

Det er selvfølgelig dybt problematisk i relation til forskningsbaseringen af vores uddannelser og urimeligt overfor vores studerende.

Hanne Leth Andersen
Rektor, Roskilde Universitet

"Vi bedriver verdensklasse-forskning på områder som digitalisering og bæredygtighed. Set i lyset af det, er 25 millioner kroner for lidt. Der er behov for, at vi får lige vilkår i hele landet, for at bedrive den bedste forskning til gavn for Danmark," siger han og fortsætter:

"Kigger man på den resultatbaserede fordelingsnøgle på alle basismidlerne, så ville den give os 200 millioner kroner mere om året, hvis man indfasede modellen fuldt nu," siger Per Michael Johansen. Han mener, at tiden er inde til at se på en mere grundlæggende forandring af modellen:

"Det er meget akut set fra Aalborg Universitets synspunkt. Det med at omfordele midlerne i en ny model er vi stillet i udsigt de sidste fire år, og der er jo intet sket. Tiden er nu til at tage fat på det her grundlæggende problem og få skabt en mere fair og lige fordeling mellem landets universiteter," siger han.

RUC: Man forfordeler en hel region

På Roskilde Universitet forventer rektor Hanne Leth Andersen, at universitetet i løbet af forhandlingerne vil blive tilgodeset, da universitetet er et af de universiteter der får færrest basismidler. RUC er samtidig ikke er blevet løftet på samme måde, som de andre universiteter, der modtager få basismidler. Det er CBS, Aalborg Universitet og ITU, pointerer hun:

"Det giver et problem, som akkumulerer for os, fordi vi bliver efterladt på et lavere niveau. Det er selvfølgelig dybt problematisk i relation til forskningsbaseringen af vores uddannelser og urimeligt overfor vores studerende. Derfor forventer jeg, at der er nogle politikere, der kan se, at det vil understrege skævvridningen af basismidlerne, hvis man ikke kommer med en samlet model," siger hun og fortsætter: 

"Vi spiller også en central rolle i at løfte Region Sjælland  forskningsmæssigt, men vi har for begrænsede muligheder for at spille mere aktivt ind i forhold til regionens udfordringer, fx i forhold til sundhed eller den grønne omstilling. Vi er godt i gang med samarbejdet med erhvervsklynger og i samarbejde med sundhedsvæsenet. Det betyder, at regionen forfordeles negativt, når Roskilde Universitet forfordeles," slutter Hanne Leth Andersen.

IT-Universitetet vil ikke kommentere på de igangværende forhandlinger direkte. Prorektor Jens Chr. Godskesen udtaler i en mail til Altinget:

"Vi kan ikke kommentere på forhandlingerne, før der ligger et konkret udspil klar. Vi kan kun konstatere, at det danske erhvervsliv lider under en historisk mangel på it-specialister," skriver han og fortsætter:

"Vi har med ITU Vejle præsenteret en løsning, der både kan imødekomme manglen på it-arbejdskraft i Danmark og samtidig understøtte regeringens visioner for et Danmark med lige uddannelsesmuligheder i hele landet. Det er vores kerneopgave på ITU at uddanne højtkvalificerede it-specialister, der kan løfte den opgave, digitaliseringen af samfundet stiller os overfor, og derfor håber vi naturligvis på bred politisk opbakning, så ITU tilføres de nødvendige ekstra basismidler."