Bliv abonnent
Annonce
Debat

Riisager: Vi må aldrig sige au revoir til fremmedsprog

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
14. august 2018 kl. 14.29

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

So long, farewell, au revoir, auf Wiedersehen.

De sproglige fag er på vej ud. Det er desværre den tydelige konklusion, når man kigger nærmere på de unges interesse for sprog.

Derfor har jeg i dag indkaldt gymnasieforligskredsen til et møde om den svigtende tilslutning til sprogfagene. Jeg håber, at vi sammen får lavet nogle ændringer, der får de unge til at vælge at gå den sproglige vej.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

I 2017 gik blot hver tiende elev i 1.g på en sproglig studieretning, og på universiteterne optages færre på sprogstudier. I år faldt optaget inden for netop den type fag med 15 procent fra 2017 til 2018. Helt galt er det inden for erhvervssprog, hvor faldet var på hele 22 procent. I år har færre end 100 personer søgt ind på tysk og fransk på Københavns Universitet og Aarhus Universitet som deres førsteprioritet. Det er ikke svært at få øje på, at vi skal have vendt udviklingen.

Vi kan gøre meget som politikere ved at lave strukturelle ændringer og på den måde lave studieretningerne om, så sprogfagene bliver mere attraktive. Men vi kan også gøre mere for at forklare de kæmpestore fordele og glæder, der ligger i sprogets verden.

Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet, og vi må sørge for, at de unge kommer ud over de sproglige barrierer. Det hjælper dem med at løfte blikket.

Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

Nøglen til en global verden
Det er dannelse for den enkelte, at man har gode kundskaber i sprog. At man kan rejse, studere eller arbejde i forskellige lande og kulturer. At man kan få udsyn og forstå verden fra et andet perspektiv.

Samtidig efterspørger virksomhederne i stigende grad medarbejdere, der kan begå sig på flere sprog. Det kan for eksempel være ingeniører, der kan tale tysk eller fransk.

Men hvis vi skal have voksne med gode og brede sprogkundskaber, starter arbejdet tidligt.

Den enkelte elev skal i en tidlig alder inspireres med sprogundervisning af høj kvalitet, og vi må sørge for, at de unge kommer ud over de sproglige barrierer. Det hjælper dem med at løfte blikket. Den opgave må vi løfte i gymnasieforligskredsen.

Regeringen mener, at sprog er nøglen til at kunne begå sig i en stadig mere global verden – og forstå vores fælles historie med verden omkring os. Der er en verden derude, der kan gøre os klogere. Det er dét videbegær, der skal vækkes.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026