Emmet Feigenberg
Ane Halsboe-JørgensenScenekunstskolen finder ny rektor på Østerbro Teater
Direktør på Østerbro Teater Emmet Feigenberg er ny rektor på Den Danske Scenekunstskole.
Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
"Emmet har en bred erfaring og et stort kendskab til scenekunst. Jeg er overbevist om, at han er den helt rigtige til at stå i spidsen for Den Danske Scenekunstskole," udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Emmet Feigenberg har været direktør på Østerbro Teater siden 2017. Forinden var han skuespilchef på Det Kongelige Teater.
"I den danske scenekunstverden er der i dag ikke nogen opgave, som er mere spændende eller mere udfordrende end den at føre Den Danske Scenekunstskole videre ind i fremtiden. Skolen har en stolt historie, og dens betydning for den danske scenekunsts fremtid er kolossal," lyder det fra Emmet Feigenberg.
"Jeg er meget stolt og meget glad over, at jeg – sammen med de studerende, underviserne og hele personalet – nu får mulighed for at være med til at forme den næste fase af skolens udvikling.”
Emmet Feigenberg er uddannet sceneinstruktør ved Det Kongelige Teater og ved National Theatre i London.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
























