Skal EU til at drive imamskoler?

Det er ikke nok at sætte ind, når folk er radikaliseret og villige til at slå andre mennesker ihjel. Det er også vigtigt at sætte ind over for de ideer og de fundamentalistiske budskaber og had til Vesten, som desværre prædikes mange steder i Europa.
Rasmus Stoklund
Integrationsordfører (S)
BRUXELLES: Blev Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, revet med af stemningen, da han ud af det blå ved en mindehøjtidelighed for terrorofre i Østrig tidligere på måneden annoncerede, at EU bør stille sig i spidsen for en imam-skole, der skal bekæmpe ekstremistiske ideologier?
Det var der en del, der spurgte sig selv om efterfølgende i Bruxelles og omegn. Med Dansk Folkepartis (DF) Peter Kofods ord var der ”fuld plade” inden for ting, EU ikke skal blande sig i, hvis Unionen pludselig bevægede sig ind over religiøs instruktion.
”Det kan ikke være medlemsstaters eller EU’s dagsorden, at man begynder at uddanne imamer. Det er principielt et skred, og det er et forkert skred,” siger DF’s medlem af Europa-Parlamentet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet





















