Debat

Studenterrådgivningen: Sådan begrænser vi frafald i coronakrisen

DEBAT: Der hersker næppe tvivl om, at den aktuelle nedlukning af de videregående uddannelser vil skabe øget frafald og studietidsforlængelse. Uddannelserne kan dog påvirke, hvor mange studerende, der rammes. Her er to gode råd, skriver Thomas Braun.

Med få undtagelser er alle studerende på de videregående uddannelser sendt hjem, foreløbigt til 10. maj.
Med få undtagelser er alle studerende på de videregående uddannelser sendt hjem, foreløbigt til 10. maj.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Braun
Direktør, Studenterrådgivningen

For mange studerende fører coronakrisen til mistrivsel og uhensigtsmæssige studiestrategier. For at begrænse et forøget frafald og studietidsforlængelse bør uddannelserne tage affære. Heldigvis skal de ikke opfinde den dybe tallerken men kan trække på deres gode erfaringer.

Med få undtagelser er alle ansatte og studerende på landets videregående uddannelser sendt hjem, foreløbigt til og med den 10. maj.

I en grad, der må aftvinge alles anerkendelse, er det lykkedes uddannelserne at gennemføre en digital omstilling. Men den aktuelle situation har stadig negative konsekvenser for mange studerendes trivsel og læring. Via de terapeutiske samtaler, Studenterrådgivningen løbende gennemfører med studerende, har vi et privilegeret indblik i, hvordan mange studerende responderer på krisen. Det ønsker vi her at dele.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tre typer af problemer
I vores samtaler oplever vi, at især tre typer af problemer er fremherskende blandt studerende. Problemerne er et resultat af social isolation og eksistentiel usikkerhed og ser ud til at være i tråd med den psykologiske forskning fra tidligere epidemier og pandemier.

For det første oplever vi en øget bekymringstendens hos mange studerende. Bekymringerne varierer i indhold og intensitet. I nogle tilfælde tager bekymringerne overhånd.

De faglige og sociale aktiviteter, som aktuelt finder sted online, er et vindue til verden, men dækker ofte ikke behovet for kontakt og samhørighed – ikke socialt og slet ikke fagligt.

Thomas Braun
Direktør, Studenterrådgivningen

Ofte handler det om eget og nærmestes helbred (kommer jeg og mine ud af det her med livet i behold?), kommende eksaminer (kan jeg håndtere et nyt eksamensformat?) og fremtidsudsigterne på arbejdsmarkedet (kan jeg få et job, når krisen kradser?).

Særligt udsatte er studerende, som tidligere har oplevet problemer med angst eller at blive overvældet af bekymringer. Her kan der være risiko for, at bekymringerne får overtaget, og at den studerende isolerer sig mere end nødvendigt. Det trækker store veksler på de kognitive ressourcer, som ellers kunne bruges til faglig fordybelse.

Svært at etablere sunde studievaner
For det andet er der mange studerende, som har svært ved at etablere (og vedligeholde) sunde studievaner i en periode, hvor sædvanlige rutiner og strukturer er brudt op. Undervisning, arbejde og fritid, som normalt udspiller sig i forskellige arenaer, foregår nu alt sammen på de samme få kvadratmeter.

Ud over de fysiske udfordringer med eksempelvis at få skabt sig gode rammer for at passe studiet, stiller det store krav om impulskontrol og disciplineret planlægning.

Nogle studerende kan håndtere det, nogle få trives oven i købet, men mange forfalder til udsættelsesadfærd og overspringshandlinger.

Læs også

Ingen sociale kontakter
For det tredje resulterer "social distancing" for mange i ingen eller meget få sociale kontakter. Særligt for studerende, som bor alene, kan dette udvikle sig til en følelse af ensomhed.

Rigtig mange studerende, der ikke er bundet op i gruppearbejde, oplever en faglig og social disintegration fra studiet.

De muligheder, der før corona ramte, var for at søge mere eller mindre forpligtende faglige og/eller sociale fællesskaber og forbinde sig med medstuderende og undervisere, er typisk ikke blevet erstattet af tilsvarende onlinetilbud.

De faglige og sociale aktiviteter, som aktuelt finder sted online, er et vindue til verden, men dækker ofte ikke behovet for kontakt og samhørighed – ikke socialt og slet ikke fagligt.

Øget frafald og studietidsforlængelse
Der hersker næppe tvivl om, at den aktuelle nedlukning af de videregående uddannelser vil føre til øget frafald og studietidsforlængelse.

Analyser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har tidligere vist, at cirka 40 procent af de studerende, som dropper ud af en uddannelse inden for det første år, angiver ensomhed eller manglende socialt miljø som årsag.

Derudover ved vi fra forskningen, at den stærkeste katalysator for fastholdelse er, at den studerende føler sig som del af et større studiefællesskab og oplever en tilknytning til undervisere og medstuderende.

På de videregående uddannelser har der været rigeligt at se til. De fleste steder er undervisningen med meget kort varsel omstillet fra analog til digital. Samtidig har man arbejdet i døgndrift på at afklare, hvordan de faglige krav, der jo fortsat skal indfries, kan understøttes og udprøves inden for alt andet end optimale rammer.

Studenterrådgivningens to råd
Herfra skal der derfor ikke svinges bebrejdende pegefingre, hvis man endnu ikke har sat ind for at hjælpe de studerende med at håndtere deres situation. Samtidigt skal det pointeres, at de handlinger, uddannelserne foretager nu, har betydning for, hvor mange studerende der falder fra eller ser sig nødsaget til at forlænge studiet.

Studenterrådgivningen har to råd til uddannelserne: For det første at møde de studerende i de udfordringer, mange står med lige nu. Der er fare for, at den enkelte studerende begår den tankefejl at tro, at de står alene med problemet.

Ved i kommunikationen til de studerende at anerkende, at der er mange, der har problemer med ensomhed, med at strukturere studiedagen eller med at lade sig overvælde af bekymringer, vil de studerende bedre kunne opleve sig som en del af fællesskabet.

Brug energi på de studerende i periferien
For det andet bør uddannelserne ty til den samme tænkning som ved studiestarten, når de tager imod nye studerende:

Undervisere og "ældre studerende" – ræk aktivt ud efter alle studerende og lad dem vide, at de er en ønsket del af jeres faglige fællesskab. Del jeres faglige begejstring og lyt til deres.

Skab mødesteder og dialogfora, hvor I stiller jer til rådighed. Brug mere energi på de studerende, der placerer sig i periferien. De har mere behov for jer end dem, der samler sig på midten. Pøj, pøj.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Braun

Direktør, Studenterrådgivningen
Cand. techn. soc. (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00